Spasticitet behandling er en del af pakken, når du har behov for genoptræning efter en skade på centralnervesystemet. ”Spasticitet” bruges i daglig tale bredt om de forandringer, der ofte indtræder i lammede musklers spændingstilstand. Og selvom det er stærkt forenklet at putte al ”forhøjet muskelspænding” i kassen ”spasticitet” gør vi det her for at gøre det enkelt.
Spasticitet optræder ofte i det mønster hvor hånden lukker sig sammen, albuen bøjes, og armen holdes tæt ind til kroppen. Hvorimod benet og foden strækkes, og hyppigt trækkes ind mod midten.

Meget kort fortalt behandler vi spasticitet i benet ved:

• Vægtbæring : At inkludere benet i alle aktiviteter så du rejser dig, står, går og løber med god vægt på benet.
• Styrke de ”spastiske” muskler: Ofte er spastiske muskler svage. Når musklerne styrkes fremmes din evne til at bruge benet, og når du bruger benet dæmper du spasticiteten.
• Fremme udholdenheden i de ”spastiske” muskler: Ofte er ringe udholdenhed i spastiske muskler. Med fokus på at gå længe, så du repeterer gang-bevægelserne mange gange, kan du fremme musklernes udholdenhed og dermed bedre din evne til at kontrollere spasticiteten. Vi benytter hyppigt gangbåndstræning evt. vægtaflastet. Læs mere

Meget kort fortalt behandler vi spasticitet i armen ved:

• Aktiviteter der fremmer brugen af armen: Jo større aktivitet i armen, jo større kontrol over spasticiteten. Derfor er det vigtigt at få øje på alle de aktiviteter i dagligdagen hvor armen kan involveres, så funktionen i arm og hånd bedres.
• Mange repetitioner: Er der funktion i arm og hånd, skal øvelser der fremmer funktionen i arm og hånd repeteres i stort antal. Det kan bedre funktionen, og dermed kontrollen over spasticiteten
• Styrke de ”spastiske” muskler: Ofte er spastiske muskler svage. Er der funktion over alle led kan armen styrketrænes. Herved kan funktionen i armen bedres, og kontrollen af spasticiteten bedres.

Du kan evt. hente mere viden om spasticitet på Sundhed.dk

Sidst – men IKKE mindst:

Vi er meget optaget af kroppens bindevæv, og her lægger vi en stor del af vores fokus når vi arbejder med spasticitet.
For mennesker der er ramt af en hjerneskade, og som f.eks. er lammet i halvdelen af kroppen, er det en særlig udfordring at opretholde elasticiteten i bindevævet.
Er der tilmed spasticitet vil dette ydermere påvirket gliddet mellem fascierne, der vil ske en ophobning af hyaluronsyre, så der bliver klistret, og dannes uhensigtsmæssige bindinger mellem  fascie-lagene.

Fysioterapeut og lektor Pernille Thomsen inspirerer os meget, og hun forklarer så fint her (i lidt faglige termer), baggrunden for at bindevævet skal have opmærksomhed:

“… Det er jo hele kroppens biomekanik der er afhængig af gliddet mellem vævstrukturer… Det løse fine bindevævslag der ligger mellem alle strukturer i hele kroppen (ikke fascierne men “loose connective tisse”), skal sørge for at alt i kroppen glider mod hinanden. Det væv indeholder hyaluronsyre, der når det opvarmes virker som olie.. Men det væv kan kompromiteres både af mekaniske kræfter og af det autonome nervesystem – så gliddet mindskes…, biomekanikken ændres, ROM (leddenes bevæge-udslag) påvirkes !!! ”