Basis kursus til dig der arbejder med Stroke

Formål

Med udgangspunkt i stroke patienter vil du under kurset blive introduceret til hvordan du kan prioritere din tid og vægte din træning sådan at ressourcerne anvendes bedst muligt.

Du vil lære, at analysere aktivitetsudførelser som f.eks. at rejse sig, og at gå. Og du vil lære hvordan overekstremiteten aktiveres. Endelig lærer du hvordan du målretter træningen ud fra patientens mål og træningsbehov.

Du vil gennem praktiske demonstrationer blive introduceret til opgavespecifik træning til arm og ben.

 

Fokusområde

Kurset har 3 fokusområder:

  1. del af kurset vil have fokus på at håndtere træning af patienter med udgangspunkt i en kørestol.
  2. del vil omhandle gangtræning og fokusere på træning af underekstremiteten.
  3. del vil fokusere på træning af overekstremiteten.

 

Målgruppe

Nyuddannede fysioterapeuter (og studerende) med interesse for neurologisk fysioterapi samt fysioterapeuter, der har få års erfaring indenfor, eller kun har haft sporadisk kontakt med, det neurologiske felt.

 

Undervisere

Begge undervisere er fysioterapeuter ansat hos Neuroform, hvilket betyder at begge har stroke patienter i hænderne dagligt

Uffe Holmsgaard Rasmussen: Har tidligere fungeret som klinisk underviser for fysioterapi studerende på Roskilde Sygehus. Han underviste i tillæg kolleger og andet sundhedspersonale, mhp at forbedre behandlingen af stroke. Uffe er en del Fysioterapiuddannelsens censor korps.

Michaela Holde: Har frem til 2021 været funktions ansvarlig indenfor apopleksiområdet på Holbæk Sygehus. Hun har været mentor og medansvarlig for terapeutgruppens introduktionsprogram samt superviseret studerende, planlægning af interne kurser, undervisning og workshops. Alt sammen med fokus på at forbedre behandlingen af stroke.

 

Tid & sted

Lørdag 29. oktober 2022 kl. 8.45-15 og søndag 30. oktober 2022 kl. 8.45-13.

Neuroform – privatklinik for neurologisk genoptræning.

Struergade 12 st. th., 2630 Høje Taastrup

 

Pris

4.400 kr. inkl. forplejning.

Nyuddannede fysioterapeuter (max 2 års erfaring) og studerende: 3.500 kr. inkl. forplejning.

 

Neuroform er et trygt sted at lære

Vi der er fysioterapeuter hos Neuroform, holder meget af at fordybe os, og vi gør det sammen. Vi er optaget af, at det skal være trygt at lære, trygt at stille spørgsmål og trygt at reflektere med kolleger. Netop denne kultur er det vigtigt for os, at holde fast i, også når vi har dig som gæst i huset. Og derfor lover vi dig at have fokus på at skabe et trygt og tillidsbaseret læringsrum, når du kommer på kursus hos os.

 

Tilmelding

Der er deadline for tilmelding fredag den 1/10 2022.

Der er fortsat ledige pladser, som besættes efter først til mølle princippet.

Du tilmelder dig ved at sende en mail til: kontakt@neurofom.dk

Herefter hører du nærmere fra os.

 

Vi glæder os til at møde dig!