Om os

Fysioterapeuter med speciale i hjerneskade og neurologi

privat genoptræning blodprop i hjernen

 

 

 

 

 

 

 

Du vil gerne blive i stand til at gå, løbe eller spise med kniv og gaffel. Du har dine klare mål, og vi vil gerne være de fysioterapeuter, der tilrettelægger din træning og laver en plan, så du bedst muligt kan vende tilbage til den hverdag du kom fra.

Din oplevelse af, at du føler dig svækket er helt reel, men ethvert menneske har ressourcer og vi vil sammen med dig, lede efter dine styrker. Det kan f.eks. være dine færdigheder efter et langt liv med sport, eller din vilje til at holde fast i at træne, selvom du nu har brug for hjælp.

Da Anna Leth Christiansen og Marie Louise Irskov i 2007 etablerede Neuroform, var baggrunden et ønske om, at øge intensiteten i den genoptræning som kommunerne tilbød mennesker ramt af hjerneskade. Anna og Marie oplevede, som fysioterapeuter på Hvidovre Hospitals Afdeling for Hjerneskader, en stor lokal forskel på den træning, der blev tilbudt de mennesker, som blev udskrevet fra afdelingen til hjemkommunen. Det betød, at der var stor forskel på, om der var fremgang i funktionsevnen, når den ramte vendte tilbage til den halvårlige kontrol.

Neuroform vil forbedre genoptræningsmulighederne for mennesker, der er ramt af apopleksi, traumatisk hjerneskade, følger efter en hjernetumor, Parkinson, sklerose, rygmarvsskade og mange lignende lidelser. Ordentlig genoptræningen rummer i tillæg elementer af forebyggelse af følgelidelser efter f.eks. nedsat balance, styrke og udholdenhed.

Vi ved vi ofte kommer ind i billedet, når den genoptræning du er blevet tilbud i kommunen, ikke er tilstrækkelig. Så meget desto mere er vi stolte af, at vi jævnligt får ros for den gode stemning der er i klinikken, og for at alle føler sig velkomne hos Neuroform. Det er vi stolte af, og hver dag er målet, at den gode stemning på arbejdspladsen skal smitte af på jer der kommer her.

 

 

Vi ser frem til at møde dig!

Karin, Uffe, Lærke, Signe, Michaela, Marie & Anna