Sagt om os

 

Helle Wenck
Helle Wenck

Her er, hvad Helle Wenck siger, om den genoptræning hun og manden Bo valgte at købe da den kommunale genoptræning sluttede

Vi havde undersøgt mulighederne ret grundigt inden vi henvendte os, så vi var ikke så bekymrede, men mere spændte på om det kunne rykke noget – og hvor meget.

Vi oplevede en stor fremgang i Bo’s fysiske formåen. Kvaliteten af hans gangfunktion blev meget bedre og hans balance blev forbedret. Inden forløbet havde Bo en del smerter i hofte/lyske region. De forsvandt i takt med at hans muskler blev stærkere og er i dag helt væk. Samtidig med den intensive fysiske træning, blev Bo’s kognitive udfordringer forbedret. Det var som om, han blev vækket. Han er blevet mere opmærksom og tager mere initiativ. To områder han er ramt på efter blodproppen.

Bo tør mere nu, han går selv små ture udenfor, hvilket ikke skete før. Tager ikke smertestillende medicin længere – før tog han dagligt ibumetin for smerter i hoften.

Vi anbefaler Neuroform til alle der har behov for genoptræning efter hjerneskade. Det er meget kompetent genoptræning, hvor fysioterapeuterne kender en og hvilke ting, der skal til for at skabe udvikling. Det er en varieret behandling, hvor der ses på det hele menneske.

 

 

Wenche Melchiors
Wenche Melchiors

Her er, hvad Wenche Melchiors siger, om det træningsforløb datteren Nina har gennemgået

Jeg var bekymret for om Neuroform ville tage imod Nina, fordi hun var så svær at forflytte ud af kørestolen, men det viste sig ikke at være et problem.
Træningen har bevirket, at jeg nu selv kan køre med Nina i bilen, fordi jeg selv kan hjælpe hende ind i bilen, og jeg kan også selv flytte hende over i en almindelig stol. Det har gjort Ninas besøg hjemme hos mig meget mere overskuelige.

Nina har fået meget mere bevægelse i sit dårlige højre ben, der er i det hele taget er sket utrolig meget med Nina i LiteGaiten (seleophæng over gangbåndet), – i starten kunne hun næsten ingen ting. – Men I blev ved!

I sætter mål for Ninas træning, og jeg kan se mål bliver stillet og opfyldt. Balancen er blevet meget bedre, og nu kan hun stå kun med meget lidt støtte.

Den kognitive træning i bygger ind i den fysiske træning, det at I snakker med Nina på en måde, som tvinger hende til at formulere sig er guld værd. Hun får styrket sin hukommelse, bliver bevidst om at det er godt og får lært nye spil med fokus på strategi.

 

 

Carsten Bach.
Mobil: 24 26 68 78

Her er, hvad Carsten Bach fortæller om datteren Sofies genoptræning gennem 2 år

Vi henvendte os til jer allerede mens Sofie var indlagt på hospitalet lige efter blodproppen, for der skete ingentig i weekenderne. Sofie var 18 år, og jeg kunne se at jeg var nødt til selv at hente hjælp udefra. Idag har Sofie fået meget af sin førlighed tilbage og 100% tilbage på det kognitive. Jeg er ikke i tvivl om at det skyldes jeres “helhedstilgang”.

Sofie og vi som forældre blev mødt med stor forståelse, og en stor professionel tilgang, og målrettethed for at skabe resultater.  Humor og smil og tålmodighed overfor en ung pige som af og til var både syg, ked af det, og træt af at træne. De kontinuerlige resultater var en kæmpe motivationsfaktor, og forløbet gav os en tro på fremtiden og hjalp os igennem en svær tid.

Neuroform er årsag til at Sofie i dag selvstændigt, kan klare sin hverdag med alt hvad dette indbærer af skole, daglige normale gøremål som tøjvask, madlavning og rengøring. Bla. fordi jeres træning også inkluderede disse områder – foruden en målrettet fysisk træning.

Vi ville ønske at alle som er blevet ramt på fysikken eller det kognitive område, fik lov at gennemgå samme forløb hos Neuroform som det Sofie har været igennem. Neuroform er specialister, og i den grad det bedste vi som forældre kunne tilbyde Sofie. Neuroform kan ikke sammenlignes med nogen af de få offentlige “Vedligeholdende træningstilbud” Sofie ellers er blevet tilbudt.

 

 

Marc Holtze
Marc Holtze

Her er, hvad Marc Holtze siger om den genoptræning, han har været igennem efter en hjerneblødning

Da jeg tidligere, via min firmaforsikring har haft et aldeles fremragende genoptræningsforløb hos Neuroform, har jeg, her ved denne opfriskningstræning, absolut ikke haft nogen form for bekymringer over hvorvidt det nu er en god investering. Det er det. Jeg har også haft genoptræning i kommunalt regi, det er gratis, det er gennemsnitlig og uden reelt gennemslag.

Jeg har indset at dovenskab ikke er vejen frem, kun ihærdig indsats giver resultater. Jeg er på benene igen, og frem for alt er min kondition øget betragteligt. Nu kan jeg faktisk gå med min rollator igen! Jeg er blevet mobil, og det giver tryghed og det giver livsglæde.

Jeg anbefaler Neuroform til alle med en erhvervet hjerneskade, der gerne vil genoptræne hos kompetente og glade fysioterapeuter/mennesker og opnå gode resultater. Neuroform er ikke gennemsnitlige, de er formodentlig nogen af de bedste. Jeg glæder mig hver gang til at komme til træning, og er komplet flad når jeg tager hjem igen.

 

 

Jens Moth
Jens Moth

Her er hvad Jens Moth fortæller om den genoptræning han påbegyndte 2 måneder efter en blodprop i hjernen.

Set i lyset af, at jeg var desperat for at få så meget af min førlighed tilbage, at Neuroform af tre uafhængige kilder var blevet anbefalet mig som værende det bedste sted for genoptræning for neurologiske lidelser på Sjælland, at jeg havde tiden og midlerne til at gennemføre træningen, må jeg erkende at jeg ingen forbehold eller bekymringer havde overhovedet for at gå igang hos Neuroform. Det var bare om at komme igang efter jeg kom hjem fra Vejlefjord.

Af de største forandringer, der direkte kan knyttes til træningen hos Neuroform, kan jeg nævne: 70% af styrke og funktion i min venstre arm, dramatisk forøgelse af funktion i hånd og fingre, stærkt forbedret gang, samt så småt at kunne løbe.

Jeg har fået virkelig megen funktion tilbage i hele min venstre side af kroppen. Men det allerbedste er nok, at jeg har fået bevidstheden om, at jeg med træning kan komme langt nærmere det liv jeg havde før min blodprop, end jeg troede muligt. På den måde har træningen hos Neuroform overgået alle mine forventninger, og jeg kan varmt anbefale Neuroform til patienter med neurologiske lidelser, som er motiveret for genoptræning.

Særligt må jeg fremhæve fysioterapeuternes evne til at tage udgangspunkt i netop min situation. Træningen bliver tilrettelagt, så vi tager fat i netop de ting, der ligger mig på sinde lige dén dag. F.eks. at kunne komme op af en kajak en dag, at kunne småløbe, at kunne hæve min arm over hovedet osv.

 

 

Helle Ulrichsen
Helle Ulrichsen

Her er, hvad Helle Ulrichsen fortæller om det genoptræningsforløb, som Helles mand Ove har været gennemgået, efter han fik en hjerneblødning.

Min største bekymring inden tilkøb af træning hos Neuroform var, om I ikke så noget potentiale i Ove og derfor efter forundersøgelsen ville “afvise” os. En veninde anbefalede Jer og jeg var derfor meget sikker på, at I havde et godt tilbud til Ove.

Den største forandring er bestemt at Oves fysiske udholdenhed og mobilitet er bedret. Ove kan nemmere og mere sikkert kommer omkring med rollator, og jeg formår nu at tage Ove på weekendbesøg. Det har naturligvis været af stor betydning for vores livskvalitet. Jeg oplever at Ove, efter et hvil, har mere energi og er gladere, på de dag han har været til træning hos Neuroform. Han var sportsmand, er det var naturligt for ham, at træne og få pulsen op. Så selvom det nu med en hjerneskade er hårdt at træne er det noget Ove kender og nyder.

Det bedste ved træningen er, at den varetages af super kompetente fagpersoner med hjertet på rette sted. I både tror på og ved, at træning gør en forskel. Efter et langt rehabiliteringsforløb, hvor vi nu er underlagt kommunens vurderinger og bevillinger (eller mangel på samme) er det fantastisk at blive mødt af velvilligheden, ærligheden, fagligheden og gejsten hos Neuroform. For mig/os er det vigtigt at have kontakt med fagpersoner/eksperter, der har viden og indsigt i vores ændrede liv.

Udover træning af Ove, tager I jer også tid til de pårørende. I har givet håb  til mig, om at tilstanden kan bedres – samtidig med at I ikke lover noget. I træner seriøst med mål for øje, men samtidig under hensyntagen til det enkelte menneskes/families behov og dagsformen. I foretager scoringer mhp. vurdering af fremgang/tilbagegang, og man mærker, at det er et sted, der har fokus på udvikling via kurser osv.

Jeg holder mig ikke tilbage for at anbefale træning hos Jer, pga. Jeres store faglighed, og fordi I gør en forskel. I tager godt i mod en, altid med hilsen og smil. Det er super rart at komme hos Jer. Jeg kender Marie bedst, men fornemmer, at I alle har de samme kompetencer og værdier for samværet omkring træning hos Neuroform. Marie  er blevet en uvurderlig støtte for mig i mit “nye liv”. En livline. Jeg føler mig særdeles godt forstået og lyttet til. Jeg behøver ikke forklare så meget….. Marie har guidet både Ove og mig. Uden at presse men på en meget fin måde har du anbefalet hjernetræning hos Ann-Helen (Institut for hjernetræning), ligesom du gav mig modet til at spørge vores 19 årige søn Johan, om at være chauffør for sin far.

Du kan læse mere om Neuroform og de mennesker der kommer hos os på vores Facebook side