Guillain Barrés syndrom
Forløb:
3. Træning / Behandling igangsættes
Søger du efter genoptræning fordi du har Guillain Barrés syndrom?
Har du behov for genoptræning fordi du er ramt af Guillain Barré syndrom? Så oplever du typisk, at have svært ved, at stå og holde balancen, og at gå uden at støtte dig til noget. Når du går klapper fødderne lidt slapt mod underlaget. Og når du står svajer du en smule, idet du ikke helt har kontrol over ben, bækken eller overkrop. Sådan opleves det for nogle, mens det for andre slet ikke er muligt at rejse sig fra kørestolen.
Helt grundlæggende er det sådan, at har du været indlagt og sengeliggende i flere uger eller måneder, vil du opleve, at kroppen generelt er svækket og kraftløs.
Derfor står du overfor en særlig opgave når du skal i gang med din genoptræning.
Får du ikke den rette genoptræning?
Du har måske oplevet frustrationer over den behandling, du er blevet tilbudt, efter din udskrivelse fra hospitalet. Det kan handle om, at du alt i alt ikke får træning nok set hen over ugen. At det enten ikke er hyppigt nok du kan komme til træning, eller at det er for kort tid af gangen du træner.
Det kan betyde, at du ikke når det du gerne vil, sammen med din fysioterapeut. Måske har du erfaret, at kommunen vil afslutte dit træningsforløb, eller at de måske ikke står med den erfaring der er behov for, når man som du har en sjælden lidelse.
Ønsker du privat genoptræning efter Guillain Barré syndrom?
Neuroform er et privat genoptrænings tilbud. Derfor har du indflydelse på, om du vil træne 1 time, 1½ eller 2 timer ad gangen. Eller om du evt. blot har behov for , at vi skal supervisere din selvtræning en gang om måneden. Du har altså indflydelse på hvor hyppigt du vil træne, og hvor længe forløbet skal vare.
Vores eneste speciale er genoptræning til mennesker, der er ramt af Guillain Barré syndrom, sclerose, apopleksi eller en neurologisk lidelse, der giver lignende symptomer.
Det betyder, at vi udelukkende arbejder med mennesker, der har udfordringer som dig. Derved har vi oparbejdet masser af erfaring igennem de år Neuroform har eksisteret. Og vores behandlingsformer er gennemprøvet, så du vil opleve, at der er en sikker plan for din genoptræning.
Vi har indrettet os så vi kan hjælpe mennesker der er ramt af Guillain Barré syndrom
Hos Neuroform er vi 7 autoriserede fysioterapeuter, der alle har mange års erfaring. Der er fælles træk ved mennesker, der er ramt af en skade på nervesystemet, og de er velkendte for os. Ligesom de væsentlige forskelle er det.
Vi er opmærksomme på, at vi sammen ændrer mest for dig, når vi får etableret en god relation til dig og eventuelt dine pårørende.
I vores velindrettede lokaler, finder du alt det udstyr, der er afgørende for, at du bliver udfordret mest muligt. Vi kan tilbyde vægtaflastet gangbåndstræning, ved brug af et selesystem, der beskytter dig mod at falde, når du skal øve dig i, at gå eller løbe. Vi kan også sikre dig ved brug af et liftsystem, hvis du skal op at stå, eller gå hen over gulvet. Og til dig, der sidder i kørestol, har vi et ståstøttebord, så du kan komme op at stå i længere tid ad gangen.
Vi har prioriteret, at have apparatur til konditions- og udholdenhedstræning, og kan derfor medvirke til, at bedre din udholdenhed.
Endelig har vi et utal af muligheder for, at udfordre dine hænder og arme og arm, hvis de fortsat er svækkede. Det kan være med el-stimulation, eller med redskaber til at fremme hændernes styrke. Og så har vi masser af småting udvalgt til, at udfordre din finmotorik og evne til, at manipulere genstande.
Hvornår skal jeg starte min genoptræning efter Guillain Barré syndrom?
Når du bliver ramt af Guillain-Barré syndrom, skal din genoptræning starte så snart du er ude af den kritiske fase. Og det er vigtigt, at du prioriterer din genoptræning højt, fordi nervesystemet helst skal udfordres til forandring, inden den ”nye normale” tilstand, får en negativ effekt på led, bindevæv og muskler.
Hjernen og nervesystemet har lettest ved, at omorganiseres og genopbygges efter en skade, når du begynder så tidligt som det er muligt. Derfor skal dit nervesystem udfordres meget målrettet, ved at du får de helt rette øvelser og passende med hjælp. F.eks. når du skal genindlære hvordan du går uden støtte. Eller hvordan du bedst aktiverer din arm, når du ønsker tage en kop ned fra hylden.
Hvis du ønsker det, så har vi mulighed for, at tilbyde dig et intensivt forløb, hvor Neuroform står for det fulde program i din genoptræning. Et forløb der f.eks. starter så snart du har forladt hospitalet.
Det er aldrig for sent!
Der er en stor gevinst ved, at du kommer til træning tidligt i dit sygdomsforløb. Men selvom du har levet med følger efter Guillain Barré syndrom i mange år, og du overvejende sidder i kørestol, så er det aldrig for sent, at beslutte sig for f.eks. at ville blive bedre til at stå og gå. Måske skal du op, at gå på gangbånd med en sele på som sikkerhed, så du kan få distance og tempo i benene. Eller du skal øve dig i at rejse dig effektivt fra stolen, og holde balancen når du slipper armlænene. Vi vil rigtig gerne møde både dig, der er for ganske nyligt har været igennem et sygdoms forløb på baggreund af Guillain Barrés syndrom, men også dig, der har levet med følgerne i flere år. Det er nemlig aldrig er for sent at komme i bedre form.
Når du kontakter Neuroform, kan det både være med det formål at supplere din ambulante genoptræning i kommunen, eller din vederlagsfri træning.