Vægtbæring

Fysioterapeuter er optaget af VÆGTBÆRING. Helt generelt fordi vægtbæring fremmer kroppens sundhed.

Med ”vægtbæring” taler vi f.eks. om at vi står op, så der er vægt på benene. Inden for genoptræning efter en hjerneskade, vil vi tilmed meget gerne have lige meget vægt på begge ben.

Ofte tilmed kun vægt på det svækkede – eller lammede – ben.

Hvorfor er vægtbæring vigtig?

Der er mange gode grunde til, at arbejde med vægtbæring ved genoptræning efter f.eks. en blodprop i hjernen, en hjerneblødning, en hjernetumor, sclerose eller noget helt femte. Vægtbæring – altså vægt på f.eks. et ben med lammelser – er med til at aktivere musklerne i benet.

Når du står op på det ene ben, så vil f.eks. lårets muskler trække de sig sammen og derved hjælpe med, at gøre dit knæ stabilitet. Og når du står på dit ben, så øger du signalstyrken til hjernen, fordi der sendes relevante og genkendelige signaler fra benets led, fra musklerne og fra sene vævet. Signalerne fra kroppen til hjernen er afgørende for at hjernen kan sende den rette mængde signaler den anden vej, så dit ben igen begynder at fungere som tidligere.

 

Når du har vægt på benene passer du på dine knogler

Når vi arbejder med vægtbæring på dit ben, så er det med det endelige formål, at du skal have lettere ved at forflytte dig, lettere ved at stå og lettere ved at gå. Det er når du er på benene, at kroppen fungerer bedst, og det er her du fremmer din evne til at bevæge dig mere selvstændigt.

Og der er sundhed forbundet med at have vægtbæring på benene, fordi vægtbæring virker forebyggende på knogleskørhed. Dine knogler styrkes når du er oppe at stå, og når du går, løber og hopper. Det tryk der opstår på knoglerne når du er oprejst, og bærer din egen vægt, eller endnu bedre når du er i bevægelse – det forbygger risikoen for brud på knoglerne.

 

Hvor er mit ben?

Hvis du har fået en hjerneskade, kan et af symptomerne være, at du ikke helt registrerer dele af kroppen. Har du f.eks. fået en halvsidig lammelse efter et stroke, så oplever du måske, at du ikke ved hvor dit ben befinder sig. Det er indlysende, at det giver store udfordringer med både at forflytte sig, og at stå op, når det ene ben er ude af bevidstheden. Et af grebene for at arbejde med at skærpe din (eller rettere din hjernes) oplevelse af at du har to ben, er vægtbæring. Herved vil vi sikre at der sendes signaler til hjernen fra begge sider af kroppen, og samtidig skabe mulighed for at den ramte side af kroppen efterhånden kommer til at fungere bedre.

Forundersøgelse tryk her