Finn fik en blodprop, og spasticitet i benene

Finn genoptager sin hobby på golfbanen.

Finn er 70 og stadig erhvervsaktiv, som direktør i en mindre eksportvirksomhed. Efter en blodprop i lillehjernen har Finn fået vanskeligt ved at gå, da der er spasticitet i begge ben.

Finn har siden blodproppen for 1 år siden trænet flittigt: hver dag hele ugen, enten ved fysioterapeut eller i Fitness – center. Derfor er grundformen god, da Finn kontakter Neuroform for ca. ½ år siden.

Spasticiteten gør det vanskeligt at flytte benene, og for-fødderne sidder fast i gulvet. Det forstyrrer balancen og ikke mindst gangtempoet.

Vi går i gang med bl. a. at arbejde med bindevævet – masser af bevægelse, stræk og udspænding af de stramme muskler. Det giver umiddelbart en bedring, så Finn bedre kan flytte fødderne frem. Koordinationen bliver bedre, og Finn går lidt lettere.

Vi fokuserer også på balancetræning, og Finn træner  balance stående og gående. Over forhindringer, på blødt underlag, samt op og ned af trin. Styrketræningen sættes også igang, og vi målretter træningen de muskler, der er mest svækkede. Endelig konditionstræner Finn i intervaller i forbindelse med koordinations og gangtræning.

Efter 3-4 ugers træning begynder Finn at mærke forandring: forfoden hænger ikke fast i gulvet hver gang han tager et skridt, han får større skridtlængde og bedre balance. Ved ”6 minutters gangtest” tilbagelægger Finn nu en 30 % længere distance, end tidligere.

Finn bemærker små ting i hverdagen der er ændret som f.eks. at det nu er muligt at løfte bagerste ben op over et dørtrin unde at slå tæerne imod.

Finns forløb er individuelt tilrettelagt. Han træner 2 gange ugentligt i 1½ time, på tidspunkter hvor det passer ind i hans arbejdsdag.