Vi søger en fysioterapeut

 neurorehabiliteringNeuroform søger en fysioterapeut med erfaring indenfor neurorehabilitering.

Vores vision: Vi tror på at vi kan skabe forandring!

 

Vores kerneydelse hos Neuroform er intensiv træning til mennesker, der har pådraget sig en apopleksi, et hovedtraume, hjernetumor, sclerose eller en anden form for neurologisk lidelse. Og vores klinik er et særligt sted, fordi vi vægter relationen mellem mennesker og fysioterapeutisk faglighed lige højt.

 

Hvem er du?

Vi søger en ny kollega, der har et solidt fagligt fundament indenfor neurorehabilitering. Vi vurderer, at du skal have mindst 2 års behandlingserfaring i arbejdet med mennesker med hjerneskade, og du skal være parat til en anderledes og intens dagligdag. Hos os kan arbejdet generelt være fysisk krævende, og det stiller også krav til, at du har et stort mentalt overskud. Samtidig har vi brug for, at du er en kollega med et personligt engagement, der rækker til både at sætte klientens behov i centrum og til at være nærværende og fokuseret over for pårørende.

Som vores nye kollega skal du være skarp på neurologisk fysioterapi og du skal ville dele din viden og kompetencer med dine kolleger, da vi vægter vidensdeling, kollegatræning og samarbejde meget højt.

 

Hvad kan vi tilbyde?

Vi tilbyder dig, at blive en del af et team af engagerede fysioterapeuter, der sætter faglig udvikling højt. Fagligt fællesskab er vigtigt for os, fordi vi alle holder af, at lære nyt, erfare og afprøve. Rent praktisk vil dit arbejde udelukkende ligge på hverdage, og du vil opleve at have medbestemmelse på dine mødetider. I tillæg vil du opleve, at skulle arbejde med klienter og pårørende, der trives både med at komme i klinikken fordi stemningen er god, men som også værdsætter din indsats, fordi træningen er et aktivt tilvalg fra deres side.

Vil du vide mere, kan du læse om os på www.neuroform.dk. Her kan du se hvad vi er optaget af, læse lidt mere om personalet samt meget mere om vores behandlinger, træningsforløb og hvad klienter og pårørende siger om os.

 

Hold dig ikke tilbage med at kontakte os

Du er velkommen til at ringe efter kl. 15.00 for at få yderligere information – du skal blot spørge efter Anna & Marie. Du kan også henvende dig til os på kontakt@neuroform.dk.

Den egentlige ansøgningsfrist er 25/8 2023.

Ansøgningen med relevante bilag skal sendes pr. mail til kontakt@neuroform.dk