Man skal gå meget før benene falder af!

Man skal gå meget før benene falder af!

Kære du.OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Når du sidder og læser dette leder du efter noget jeg selv søgte for 9 år siden – hvad gør man når det ene ben ikke vil være med længere?
Det ved jeg efterhånden ganske meget om – og derfor ved jeg også meget om hvordan det er at være klient hos Neuroform.

Min historie startede for ca. 9 år siden, da en voldsom hovedpine endte med en hjerneblødning og en bonus i form af en hjerneskade.
Jeg havde ignoreret mit alt for høje blodtryk alt for længe, med den nævnte hjerneskade til følge. (så ku’ jeg lære det!)
En dygtig kirurg på Glostrup hospital og en flok kompetente sygeplejersker, fik mig tilbage til livet og til mine fremtidige udfordringer, som jeg på det tidspunkt (heldigvis) var ganske intetanende om.

Efter en mellemlanding (4 mdr.) på hedengangne Esbønderups ”genoptræning” og mange overvejelser, faldt blikket på Neuroform.
Jeg tænkte, at det ene sted da ikke kunne være værre end det andet.
Det var det heller ikke. 

Fremad Marc, du kan godt! ”

Neurorfom gav mig mit liv tilbage; på alle måder!
De hundsede med mig og mine neurotiske tanker, og beroligede mig med at der aldrig var nogen der var faldet i den tid Neuroform havde eksisteret. (De glemte at fortælle hvor længe.. 🙂 )
Jeg blev, efter forskellige indledende træningssessioner der strakte over flere uger, hejst op på et løbebånd, hvor fysioterapeut Anna sad på sine ømme knæ, og trak min fod frem i takt med båndets fart, mens Marie stod bagved og kommanderede højlydt, ”Fremad Marc, du kan godt!”.
Resultatet efter 4 mdr. med ”Du kan godt, Marc!”, og andre intense udbrud, blev, at min evne til at gå med rollator, en realitet.
Her kan du læse mere om det træningsforløb Marc var igennem