Har du en lammet arm og hånd?

Har du fået svært ved at holde fast på bestikket, eller er det svært at koordinere fingrene når du skriver på PC’en?

Så skal din træning skal i gang så hurtigt som muligt! 

Hvis du har lammelser i armen og hånden som følge af en hjerneskade, kan vi hjælpe dig. Oplever du at have mistet funktion i din hånd og i armen efter f.eks. en apopleksi, en traumatisk hjerneskade, en hjernetumor eller Sclerose, er der meget at vinde hvis du kommer hurtigt igang med målrettet genoptræning.

Ved en hjerneskade, der giver lammelser i arm og hånd, reduceres det område i hjernen der repræsenterer hånden ganske hurtigt. Konsekvensen er at hånden langsomt glemmes, og derfor ikke aktiveres og inddrages automatisk. Det er altså ikke uvilje når du ikke bruger din hånd, men konsekvensen af hjerneskaden. Derfor er og bliver vores fælles opgave, at styrke håndens repræsentation i hjernen,  så din hjerne igen “kommer i tanker om” at inddrage hånden i hverdagen.

Analysen af armens og håndens bevægelser, er første vigtige skridt på vejen til bedre armfunktion. Kan armen løftes frem foran kroppen, kan tommelfingeren føres ud fra de øvrige fingre, kan håndleddet bøjes bagud og kan du gribe om koppen foran dig?

At gribe om en kop er en af de helt store udfordringer. Der er store krav til at grebet er korrekt, så hånden åbnes tilpas meget, og at skulder og albue gør sit arbejde rigtigt undervejs i processen.

Målet når vi typisk ved at sætte ind med målrettet træning bestående af:

  • høj repetition af specifikke bevægelser
  • hjemmetræning
  • el-terapi
  • træning af specifikke aktiviteter som at spise med bestik, drikke af glas, snøre sko osv.
  • opretholde smidighed i bindevæv, led og muskler
  • styrketræning af relevante muskelgrupper

Kontakt os gerne på mail eller ring 40 42 44 82,  så vi kan vejlede dig, og evt. aftale tid til en forundersøgelse