1 time i “ny og næ”

Er du tilbage i et travlt liv efter, at du er blevet ramt af en blodprop i hjernen, hjernetumor, Guillain Barré el. lign.? Så kan du opleve, at have brug for en tovholder på din genoptræning. Og da kan 1 time i ny og næ være hvad du har brug for.

Du er måske et menneske, der er vant til at træne meget. Eller du mestrer selvdisciplin, og kan derfor selv fastholde, at få trænet i en travl hverdag. Måske er du kørt træt i at tage ansvar for hvornår og hvad du skal træne. Uanset årsagen kan du stå med et behov for at sikre, at du får den rette udvikling i din træning, og du kan opleve et behov for at vide, at du bruger din tid på de rette øvelser og aktiviteter.

 

En erfaren og specialiseret fysioterapeut med på sidelinjen

Du vil hos Neuroform blive tilbudt, at en specialiseret fysioterapeut udvikler på dit træningsforløb.
Vores fysioterapeuter har både særlige viden om lammelser, for meget spænding i musklerne og spasticitet, føleforstyrrelse, nedsat koordination og meget andet. Alt sammen problematikker, der er knyttet til lidelser som blodprop i hjernen, hjerneblødning o.lign..

Det kan være du oplever, at der opstår for meget spænding i armens musklerne når du skriver på din PC. Eller at du kan gå og færdes sikkert, men har svært ved at komme i gang med at løbe. Det er udfordringer som er vi tager alvorligt og gerne vil hjælpe dig med. Og vi har masser af erfaring, med den træning, du har behov for, og kender de udfordringer der kan støde til undervejs.

Om du har behov for supervision, eller om økonomien er det afgørende vilkår for, at du vælger kun at komme en time i ny og næ – det er underordnet. Vi er med på at tage den rolle netop du har behov for. Og derfor er genoptræning hos Neuroform også blot 1 time i ny og næ.

 

Har du behov for 1 time i ny og næ, så skal du blot booke tid til en forundersøgelse, ved at kontakte os på 40 42 44 82