Da Laila fik en traumatisk hjerneskade var hun 30 år, og pædagog i en børnehave. Hun forulykkede en morgen i sin bil. Ulykken ændrede alt – den ellers så selvstændige kvinde blev pludselig meget afhængig af andres hjælp. Ulykken gav Laila en traumatisk hjerneskade, og dermed skader på førligheden. Hun fik spasticitet i hele højre side, som bla. forstyrrede balancen og evnen til at bruge højre hånd. Det blev et langvarigt rehabiliteringsforløb først på Hvidovre Hospital, siden Kurhus, Bjerregårdshaven og slutteligt CSU.
I 2009 – næsten 4 år efter ulykken – kontaktede Laila og familie Neuroform.
Fysisk var Laila synligt præget af sin skade. Hun gik foroverbøjet, og med rollator udendørs, mens hun gik uden støtte indenfor. Laila gik meget langsomt, og balancen var meget nedsat.
Lailas højre sides arm og ben var præget af spasticitet, dvs. stivnet i bevægelserne, mens venstre arm rystede pga. ataksi, når Laila skulle bruge hånden. Laila havde dobbeltsyn, og nedsat hukommelse.
Laila var trods udfordringerne i stand til at bo alene i sit rækkehus, hvor hun klarer sig med støtte fra familien og hjemmehjælpen 3 gange dagligt.
Lailas var ramt på krop og tænkning, og alligevel var hun stadig den stædige, kvikke og sjove unge kvinde, med masser af ressource og gå-på mod.
Laila havde mange mål…
Hun ville være i stand til selv at knappe sine bukser, så hun igen kunne klæde sig i cowboybukser, og så ville hun gerne kunne snøre sine sko. Laila ønskede at blive fri af hjemmeplejen, bla. ved selv at blive i stand til at lave kaffe og havregrød om morgenen. Hun ville kunne skrive i hånden, for at undgå pc’en der var svær at bruge pga. ataksien, og hun ville være i stand til at gå ude uden rollator. Laila havde en plan om at andre skulle lære af hendes forløb, så ville hun gerne ud og holde foredrag – stående!
Hvordan var forløbet?
Lailas forløb var meget intensivt, og forløb over 12 uger, hvor hun gik fra 24 til 16 timers træning om ugen.
En del af træningen var tilrettelagt som aktivitetstræning, hvor der var fokus på påklædning, og at lave ”Nes-kaffe” og havregrød. Vi arrangerede hjemmetræning 2 gange undervejs i forløbet, og afprøvede vi aktiviteterne hjemme, så vi var sikre på at Laila kunne klare sig selvstændigt hjemme.
Derudover var den mere fysiske træning bygget op over elementerne balance- og stabilitetstræning, gangbåndstræning m.h.p. at øge ganghastigheden, konditions- og styrketræning, gang med stok i venstre hånd, masser af udendørs gang, samt behandling af stramt bindevæv.
Hvordan gik det?
Den sidste måned af forløbet mødte Laila hver gang op iført cowboybukser, og til slut tog hun også bælte på – flot, fordi det krævende for samarbejdet mellem hænderne.
Skoene var stadig med velcrolukning, da det tog for lang tid at snøre skoene, men hun kunne.
Laila kunne selv brygge sin Nescafé! Havregrøden lavede hun selv i mikrobølgeovnen, i en specielt indkøbt skål med håndtag.
Laila var tæt på, at kunne færdes udendørs blot med en albuestok. Hun var ude i terræn, over fliser, kantsten og trapper, blot med albuestokken i hånden, og sin ledsager i nærheden. Trapperne klarede Laila uafhængigt af, om der var gelænder i højre eller venstre side, og hun kunne selv bære stokken med sig.
Kropsholdningen blev ændret betydeligt, balancen blev bedre, og Laila fordoblede sin ganghastighed.
Laila kunne nu skrive enkelte ord i hånden. I starten blev bogstaverne skrevet oven på hinanden, men efterhånden kom bogstaverne efter hinanden og blev læselige, men Lailas hånd blev hurtigt udtrættet.
Laila kom ud og holde foredrag! På “Kilden” (et aktivitetshus for senhjerneskadede i København) og på Sygeplejeskolen i Slagelse, berettede Laila om sin ulykke og efterfølgende genoptræning, og hun fik velfortjent ros for sin “optræden”. Hun blev træt men var kommet i mål: hun klarede at stå oprejst mens hun fortalte!
Laila var glad for at træne, og det havde altid været vigtigt for hende at holde sig i form. Derfor var det også helt naturligt at fortsætte træningen efter forløbet hos Neuroform, med en kombination af ridefysioterapi, træningscenter, handicapsvømning, og vederlagsfri træning.
I marts 2017 kontaktede Laila og hendes familie os igen
Der er nu gået 11 år siden Laila kom til skade, og det er 8 år siden vi sidst trænede med Laila. Heldigvis har vi med mellemrum hørt fra Laila, oftest via mor Marie, der heldigvis har kontaktet os, når hun havde behov for sparring. Det var skønt at gense Laila, der udstrålede at have det godt, og som til vores store glæde nu kom ind ad døren med albuestok.
Laila lever nu et ret selvstændigt liv i sit rækkehus i Slagelse. Hun har selskab af katten Silke, og klarer dagen selv, med god støttet fra familien. Laila har en ledsageordning, der er med til at sikre at Laila får handlet og lavet mad, kommer i svømmehallen og ind i mellem i biografen. Laila er blevet moster, og holder af at passe sin nevø og niece.
Lailas nye mål
Udendørs færdes Laila nu alene men støttet til en albuestok. Dén vil hun gerne af med, så hun kan gå ude helt uden hjælpemidler.
Lailas skade på hjernen har påvirket højre side af kroppen mest. Bla. har hun stikken og prikken i den højre side (foruden spasticitet og nedsat kraft) hvilket er ubehageligt og forstyrrende. Dette vil Laila gerne at vi arbejder med at ændre.
Hvad gjorde vi og hvordan gik det?
Forløbet varede 10 uger og Laila trænede 2 gange om ugen i 4 timer.
Vi gik en længere tur ude hver gang, og ret hurtigt kunne Laila slippe stokken, og blot søge støtte ved sin ledsager. Efterhånden er Laila blevet mere sikker på sig selv, og kan fint snakke undervejs mens det går langsomt, og kommer der en kantsten eller skråning, kræver det fuld opmærksomhed. Laila er altså blevet i stand til, at gå uden stokken når hun har en at følges med, men det går langsomt, og er ind imellem utrygt for Laila. Det er derfor ”kun” blevet et løft af gangfunktionen, og noget Laila kan arbejde videre med i forbindelse med den vederlagsfri fysioterapi, som hun er vendt tilbage til efter vi har afsluttet forløbet.
Vi har sideløbende arbejdet med styrketræning, balancetræning, og gangbåndstræning.
Laila har haft ondt i sit højre knæ (og hofte), hvilket kan skyldes mange års overstræk af knæet når hun går. Her har Lærke og Mai-Britt arbejdet sig frem til en Kinesiotape, som kunne facilitere lårets for og bagside muskulatur, i kombination med ballemusklen. Når tapen er lagt kan Laila gå uden smerter i knæ eller hofte. Der er naturligvis blevet taget billeder som Laila har fået med sig.
Bindevævet er hver gang blevet løsnet både manuelt, ved stræk og ved øvelser. Når det er arbejdet igennem lindres den stikken og prikken, som Laila har i højre arm og ben, men det vender tilbage efter nogen tid. Laila har fået 2 hjemmeøvelser der har god indflydelse på hendes føleforstyrrelser.
Laila har medbragt sin IPad, så vi sammen kunne arbejde med at gøre hende mere sikker i at bruge den. Det går fint, både fordi Laila er blevet trænet i sin brug af højre hånd, men også fordi vi sammen fandt frem til det rette cover der har lettet Lailas håndtering af IPad ‘en.
Den sidste dag i forløbet gik Laila og Lærke i køkkenet, og lavede en skøn lagkage, så vi fik en hyggelig afslutning på forløbet – Laila har altid været godt selskab.
Laila er nu færdig med sit forløb for denne gang. Heldigvis ses vi hver uge, når Laila kommer til klinikken for at gå til hjernetræning hos ”Institut for Hjernetræning”, der har til huse hos Neuroform.