Træning holder Dorrit i form til at rejse

– selv om hun lever med følgerne efter en blodprop i hjernen

Dorrit og Ole rejser hvert år. Helt fast ligger rejserne til Rom i september og skiferien i marts i Norge. Og så er der de mere spontane rejser ind imellem. Men for Dorrit og Ole er det blevet mere krævende at rejse, fordi Dorrit fortsat har en svækket venstre side efter en blodprop i hjernen.

Det var i januar 2009 Dorrit blev ramt af en blodprop i hjernen. På alle måder en dramatisk og fuldstændig livsændrende katastrofe, der kostede Dorrit førligheden i hele venstre side. Venstre arm og ben var lammet, så nu var Dorrit pludselig kørestolsbruger. Og fuldt afhængig af ægtefællen Oles hjælp.

 

Ægtefællen Oles møde med genoptræning til mennesker med blodprop i hjernen

Ole oplevede, at der blev gjort en fantastisk indsats på hospitalet, for at redde Dorrits liv umiddelbart efter, at hun havde fået en blodprop i hjernen. Men i forhold til genoptræning, stod Ole tilbage med en oplevelse af, at Dorrits evner mest af alt blev testet, og der var mindre fokus på reel træning, som at f.eks. at hjælpe Dorrit op at stå, eller selv komme på toilettet. Det kom hurtigt på tale, at udskrive Dorrit til plejehjem – én af lægerne forudsagde tilmed, at Dorrit aldrig ville komme til at gå igen!

Ole beskriver hvordan han tilbage i 2009 sad tilbage med en oplevede af, at man på hospitalet ønskede, at komme af med Dorrit, og ikke bruge unødige ressourcer. Han kæmpede imod, og lavede sig en strategi med, at dokumentere hver et lille fremskridt hos Dorrit. Med den grundige dokumentation lykkedes det Ole, at overbevise kommunen om, at Dorrit skulle videre til specialiseret genoptræning på Centrer for Neurorehabilitering Kurhus.

 

Genoptræning efter blodprop i hjernen - smidighed i kroppens bindevæv

Hvorfor valgte Dorrit og Ole privat genoptræning?

Ved en middag hos gode venner, mens Dorrit var på Kurhus, mødte Ole en fysioterapeut, der havde hørt om Neuroform. Næste dag dukkede Ole uanmeldt op hos Neuroform for at se stedet og møde fysioterapeuterne. Her blev det til en rundvisning og en samtale om Dorrits hidtige forløb og hendes fine fremgang der lige nu var igang.

Dorrit selv mødte vi først 2 år efter, at hun fik en blodprop i hjernen. Dorrit havde da vundet en vigtig kamp – hun var på benene igen, og gik støttet til en stok eller en-hånds-rollator. Det var en stor lettelse for parret, for det betød at de kunne blive boende i deres hjem i Vanløse. Og Dorrit kunne tilmed klare trappen til 1. salen hvor bad og soveværelse lå.

Men meget var forandret og for Ole, der arbejdede, startede en større logistisk udfordring, med planlægning af hjælp til Dorrit når han var på forretningsrejse og indkøb så Dorrit havde mad i køleskabet. Livet med årlige rejser til Rom og skiferie i Norge var sat på pause.

Træning var nu reduceret til vederlagsfri fysioterapi en gang om ugen i ca. en halv time. Hjemme motionerede Dorrit på kondicyklen, som hun kom op på med fælles hjælp. Og Dorrit gik ture med hjemmehjælpen, når det passede i programmet. Der kom ro på hverdagen, og da Ole havde genoptaget sit arbejde, havde Dorrit dage hvor hun klarede sig selv, med enkelte besøg af hjemmehjælp.

 

Genoptræning efter blodprop i hjernen - øge bevægeligheden i fod og ankel

Der skulle mere til end blot den vederlagsfri fysioterapi

Efterhånden begyndte Ole at arbejde med tanken om, at han og Dorrit skulle genoptage deres rejse aktivitet. Det ville blive krævende. Ole havde mod på det, men havde samtidig et ønske om, at Dorrit havde fysisk robusthed til at komme ud af hverdagens stille ”trummerum”.

Ole og Dorrit kontaktede Neuroform med det formål, at Dorrit skulle blive bedre til at gå med stok eller personstøtte. Man kan sagtens rejse med kørestol, men for den der ledsager er det en lettelse, når toiletbesøg kan klares gående eller der er gode kræfter til at gå ad trapper, når man er på tur. Det betød at der var behov for at Dorrit blev mere udholdende, stærkere og fik bedre balance.

Ole fortæller: ”Godt og vel to år efter udskrivningen fra hospitalet skulle Dorrit til en afsluttende kontrol hos overlægen –  som ved udskrivningen havde stillet i udsigt, at Dorrit aldrig ville komme til at gå igen. Da vi kom ind til konsultationen, rejste Dorrit sig fra kørestolen og gik hen og gav overlægen hånden. At gå ved at bruge bugmusklerne til at løfte venstre ben havde hun lært hos Kurhus, men opøvet hos Neuroform.”

 

 

”Med træning opnår jeg en selvtillid. En bevidsthed om, at jeg godt kan, når det skal være.”

-siger Dorrit

 

Der har været mange mål med træningen undervejs

Dorrit startede i 2011 med et intensivt forløb på 3 timer 2 gange om ugen. Efter ca. 3 måneder ændrede vi intensiteten til én ugentlig træning på 2 timer.

Dorrit og Ole har gennem hele forløbet haft klare mål. Her er nogle af de mål som Dorrit har nået:

  • At gå sikkert og selvstændigt indendørs med håndstok.
  • Selv at kunne komme op på kondicyklen, kun med hjælp til at placere venstre fod på pedalen.
  • At kunne gå sammenhængende i 25 min indendørs med stok, for at få mere udholdenhed.
  • At komme til at gå uden hjælp på trapper – sikkert og selvstændigt.
  • At kunne klare toiletbesøg sikkert og selvstændigt.
  • At kunne komme i seng og op fra seng
  • At kunne sætte sig sikkert og selvstændigt i sofa og på spisebordsstol. Og at kunne rejse sig sikkert og selvstændigt fra sofa og fra spisebordsstol

 

”Ligesom man tror, at nu kan man ikke komme videre og træningen bare føles som en ”trummerum” og lidt halvsur pligt, viser der sig pludselig en ny mulighed for at kunne noget – bare en lille ting – som man aldrig mere havde troet mulig.”

-siger Dorrit

 

 

 

Hvordan var træningen sammensat?

Når målene skifter fokus, ændres de øvelser og aktiviteter som både Dorrit og fysioterapeuten arbejder med i forbindelse med træningen. De har sammen arbejdet med:

  • Gangtræning indendørs såvel som udendørs, hvor der er ujævnt terræn.
  • Gangbåndstræning for at sikre, at Dorrit fik god udholdenhed igen, og kunne gå i et højere tempo.
  • Aktive øvelser og stabilitetstræning for særligt det svage venstre ben.
  • Balancetræning med henblik på, at kunne stå sikkert f.eks. i forbindelse med toiletbesøg eller når Dorrit er færd med hjemlige aktiviteter i køkkenet.
  • Smidiggørelse af musklerne, bindevævet og leddene i kroppen generelt, for at bevare bevægeligheden i venstre arm og benet til trods for spasticitet.
  • At øge bevægeligheden i højre knæ (efter der blev indsat protese) ved manuel behandling.
  • Aktive øvelser for overkroppen og armen for at få så meget funktion i armen som muligt, og for at sikre bedst mulige position i overkroppen.
  • Massage og akupunktur af muskler, der i perioder gjorde ondt, f.eks. fordi den ”ikke ramte” højre side i perioder var overbelastet.

 

Dorrit rejser ud i verden med Ole!

Dorrit har trænet hver mandag hos Neuroform siden oktober 2011. Vi har nu kendt Dorrit i 12 år. Både Ole og Dorrit har fejret 80 års fødselsdag, og der er sket meget gennem årene.

Dorrit har fået et nyt højre knæ. Smerterne i højre knæ var tiltaget efter Dorrit blev lammet i venstre side, idet Dorrit nu belastede højre ben mest. Det gik ud over Dorrits mulighed for at gå, og hun sov dårligt. Man satte en protese i knæet og det blev en vellykket operation. Men det var krævende at genoptræne sig efterfølgende, og Dorrits vedholdenhed i forhold til at træne, blev igen sat på prøve.

Dorrit og Ole har de seneste år rejst til udlandet 3 – 4 gange om året. Og Ole er meget tydelig når han siger til Dorrit: Vi kan rejse fordi du holder dig i form!

Rejserne fungerer både som motivation til træning men er også fine lyspunkter i kalenderen. Og så sætter rejserne en særlig ramme for samvær med familie og med venner.

At være i form til at kunne rejse betyder, at Dorrit og Ole også trygt kan tage på weekendophold, ud at spise og i teateret. Kørestolen bruger de til transport over de længere distancer, men Dorrit vedligeholder sin gode form, og er på den måde i stand til at klare trapper, toiletbesøg selv hvor der er kringlede forhold, komme rundt i kabinen på et fly og meget andet.

Naturligvis er Ole meget omhyggelig med at booke hoteller der er handicapvenlige. Det gør rejsen lettere. Men der er fortsat masser af oplevelser der stiller krav til at Dorrit rejser sig fra transportstolen, griber stokken og går selv.

 

Ole fortæller denne lille anekdote om 11 trappetrin og stor selvtillid

Blodprop i hjernen - Dorrit træner for at kunne gå på trapper når hun rejser” Vi drog til De Vestindiske Øer (Virgin Islands). På Sankt Thomas havde vi vores egen guide, der kørte os rundt. Da vi kom til det gamle danske ‘Government House’ meddelte guiden, at det måtte vi jo nøjes med at se udefra, da der kun var adgang via en trappe på 11 trin.

Dorrit så på trappen og sagde så uden at tøve: “det er vel ikke et problem – der  er jo gelænder, og jeg har da lært at gå på trapper med gelænder hos Neuroform!”

Derfor fik vi en spændende og god oplevelse ved at se den tidligere danske regeringsbygning på Sankt Thomas også indefra”.

Man bliver ældre, også med en blodprop i hjernen!

Dorrit bliver ældre, og parret accepterer da også at det ikke blot er et spørgsmål om at nå nye mål og færdigheder. Bl.a. derfor er der også fokus på at Dorrit styrke- og konditionstræner hos Neuroform om mandagen. Ligesom vi arbejder med balancen og på at vedligeholde bevægeligheden i kroppen generelt.

 

”Genoptræningen er samtidig en kamp mod den almindelige alderssvækkelse…….. så må man have hjælp og motivation udefra”

-siger Dorrit

Ole bliver også ældre, og har derfor besluttet at der skal kobles en hjælpemotor på Dorrits kørestol. Så bliver turene i Roms brostensbelagte gader til september lidt lettere. Men motor alene gør det ikke, det ved Ole godt, så han holder sig fortsat i form ved at løbe.

 

Blodprop i hjernen - Dorrits arm er lammet, men skal bevæges

Den venstre arm

Dorrits arm er meget svag, så Dorrit kan ikke løfte den og ej heller bruge hånden. Derfor skal der passes godt på Dorrits arm. Det betyder at Dorrit altid benytter en håndskinne for at passe på håndleddet og beskytte hånden både mod at der opstår fejlstilling og hævelese. Fordi Dorrit ikke selv kan bevæge armen, så arbejder fysioterapeuten hos Neuroform lidt med armen hver gang. Dvs. løsner skulderen så det der strammer slipper igen, og der arbejdes med at holde både albue og hånd smidig, særligt i de perioder hvor der er smerter.

 

 

Dorrit fortæller om Neuroform

” Personalet hos Neuroform og deres indstilling til alle os – med den ene eller den anden udfordring – det er trygt og de er alle sammen søde. Vi har det sjovt hos Neuroform.

Vi træner næsten altid i samme lokale, men hver for sig – det gør at vi følger med i hinandens udfordringer, op – og nedture og succeser. Vi konkurrerer ikke, men det er alligevel motiverende at se på andre, og tale sammen før… og under og nogen gange efter træningen”