Pia fik en blodprop i hjernen

For 2½ år siden blev Pia ramt af en blodprop i hjernen. Pias venstre side af kroppen blev lammet, og hun fandt nu pludselig sig selv siddende i kørestol. Venstre arm og venstre hånd var ramt af lammelser, så det var svært at strække armen, og hånden var knyttet.

Det var starten på en lang og hård kamp. Pia indlagt til kommunal rehabilitering, og trænede på den måde dagligt med ergo – og fysioterapeut. I timerne ud over den planlagte træning, trænede Pia selv. Hele tiden var hun i gang. Accepterede ikke at hånden lukkede sig sammen, og arbejdede hårdt på at komme ud af kørestolen. Heldigvis var der hele tiden støtte fra familien. Pias mand Stig, opmuntrede konstant, og hjalp med at sætte nye mål. Hele tiden nye mål. Målene blev visualiseret i skønne tegninger som Stig producerede løbende. Og tegningerne blev et vigtigt tilsagn om støtte og tro på at Pia ville nå sine mål.

Pias mål

3 måneder efter Pia fik en blodprop i hjernen, var hun oppe og gå med albuestok, og havde vundet en vigtig kamp over venstre hånd: hun kunne strække fingrene. Det var her vi mødte Pia, og det var her vi blev vidne til Pias fortsatte insisteren på at komme godt videre. Selvom blodproppen havde forstyrret Pias liv betydeligt og udfordret hendes selvstændighed.

Pia startede i med at træne 2 timer 2 gange om ugen, og dette holdt hun fast i gennem et helt år. Pia satte selv sine mål, og vi justerede løbende Pias træning og behandling.

Her er listen over mål som Pia har sat – og mål som Pia har nået.

At kunne gå uden stok indendørs, uden at ”stivne” i kroppen, og føle sig usikker, hvis der er mange mennesker i lokalet.
At kunne gå 200 meter selvstændigt udenfor, uden stok
At øge ganghastigheden og balancen, så et fodgængeroverfelt i et lyskryds, kan krydses selvstændigt
At opnå en mere symmetrisk gang, med et mindre overstræk af venstre knæ.
At kunne bære et fyldt glas/kop rundt i huset med højre hånd.
At kunne strikke/hækle igen
At kunne række op i håret med venstre hånd og sætte håret i venstre side.
At kunne tage en halskæde på med brug af begge hænder
At kunne strække den venstre pegefinger, ved greb om ting, samt slippe grebet igen.
At kunne komme op på en spinning-cykel, cykle på den og komme ned igen.
At kunne ro i en 2’er kajak.
At kunne tage pauser/hvil i løbet af dagen (energiforvalte).
At kunne have pauser hvor der ikke er tankemylder.
At kunne finde balancen i sin hverdag mellem aktivitet og pause/hvil (energiforvalte).

Hvordan var træningen sammensat

Når målene skifter fokus, ændres de øvelser, og det arbejde som både Pia og fysioterapeuten leverer i forbindelse med træningen. Derfor har vi været langt omkring, men der er en kerne af tiltag i forbindelse med Pias træning, der har været meget gennemgående.

Vi har sammen arbejdet med:

Smidiggørelse af musklerne, bindevævet og leddene i kroppen generelt, for at bevare bevægeligheden i venstre arm og benet til trods for spasticitet.
Aktive øvelser for overkroppen, armen og hånden for at få så meget funktion i armen som muligt.
Aktive øvelser og stabilitetstræning for særligt venstre ben
Balancetræning med henblik på, at kunne færdes sikkert både indendørs når Pia var i færd medhjemlige aktiviteter, og udendørs når der er ujævnt terræn og pludselige forstyrrelser.
Gangbåndstræning for at sikre at Pia fik god udholdenhed og konditionen igen kom op.
Styrketræning for hele kroppen
Massage og akupunktur af muskler der i perioder gjorde ondt, f.eks. fordi den ”ikke ramte” højre side i perioder var overbelastet.
Samtaler og læring omkring energiforvaltning
Træning i at færdes udendørs ude hjælpemiddel, og færdes sikkert i trafikken.

Pia startede på arbejde og vi skruede ned for træningen

Godt et år efter Pia fik en blodprop i hjernen, skulle hun tilbage til sit arbejde. Pia skulle arbejdsprøves, for at man kunne finde frem til hvilket antal timer hun kunne klare at arbejde. Det var med stor bekymring at Pia staretde på jobbet. Og det var svært at skulle måde op og være forandret. For Pia følte sig forandret, og var usikker på om hun kunne klare dagligdagen på kontoret.

Det blev en tid med op og nedture. Det var hårdt både at være på arbejde og have ambitioner om at træne, også selvom Pia var i Flexjob og på nedsat tid. Pia ville holde fast i fortsat at udvikle på evnen til at gå, og evnen til at bruge venstre hånd. Træningen havde derfor fortsat høj prioritet, og Pia havde masser af mål og ambitioner. Ind imellem var trætheden dog så overvældende, og mangel på søvn så udmattende, at Pia dårligt hang sammen. Det blev en anstrengende tid for Pia. Men også en tid hvor Pia fandt ud af, at det var vigtigt, at forvalte dagens timer så der var plads til ro, hvile, yoga og håndarbejde. Med disse aktiviteter blev der skruet ned for det, der var anstrengende ind i mellem, og op for det der sænkede den spændingstilstand, der lå så latent i kroppen. Spasticiteten i venstre side af kroppen steg, når anstrengelserne blev for store, og der opstod smerter i den gode højre arm. Derfor blev ro, yogaøvelser, stilletid og håndarbejde et vigtigt redskab til at holde balance i en presset hverdag.

Selvom Pia igen var på arbejde, skabte hun plads til at deltage på Neuroforms dansehold.
Det var en anderledes træning, som for Pia supplerede den øvrige træning rigtig godt.

En tur til Club La Santa

Knap 2 år efter Pia blev ramt af sin blodprop i hjernen, rejste hun og Stig med et hold af andre ramte, disses pårørende og 2 fysioterapeuter fra Neuroform, til Club La Santa på Lanzarote. Formålene med rejsen var dels at deltagerne skulle opleve, at det er muligt at rejse selvom meget er forandret. Men formålet var lige så meget at afprøve andre former for træning, end det der vanlig vis er knyttet til genoptræning efter en blodprop, eller lignende lidelse.

Pia var meget opsøgende, og fik bl.a. afprøvet om hun kunne spinne igen. Ligesom det blev til en tur i kajakken sammen med en habil kajakroer. Pia arbejdede med yoga, håndtræning og trænede sin sikkerhed i at færdes selvstændigt i terræn.

Hvor er Pia nu

Nu er der gået 2½ år siden Pias liv blev dramatisk forandret. Pia er tilbage i flexjob og har lagt sin træning i skema. Hun spinner en til to gang om ugen, dyrker yoga to gange om ugen, og styrketræner i Fitness center med Stig. Pia hækler, strikker, broderer, tager sin del af de huslige opgaver, og så går hun selv tur med hunden.

Pia har nu afsluttet sin træning hos Neuroform, men holder kontakten og kigger forbi hvis der er behov for sparring, vejledning eller behandling. Indimellem er Pia generet af, at det ikke går hurtigt nok fremad, da hun satser på at nå længere endnu. Der er stadig gode og mindre gode dage, og bl.a. derfor er Pia blevet nysgerrig på mentaltræning. Mental træning har vist sig at have rigtig god god effekt for Pia. Hun får bedre søvn, føler humøret er stabilt bedre og frem for alt har det løftet hendes tro på sig selv. Pia har arbejdet sig igennem nogle udfordrende år, men hun føler nu at hun møder sin hverdag med glæde og har masser af livskvalitet. Og så er det blevet megete lettere at håndtere de nedture der kommer indimellem.

Pia har planlagt selv at tage uddannelsen som mentaltræner, for at kunne hjælpe andre, der er i samme situation.