Marianne er en 62-årig kvinde, der blev ramt af en blodprop i hjernen (apoplexia cerebri). Hun blev lammet i store dele af kroppen, mest udtalt i venstre side. Marianne havde store problemer med vejrtrækningen og kunne ikke spise og synke. Hun kunne ikke tale, men forstod hvad der blev sagt. Marianne var indlagt 5 måneder på Hvidovre Hospital, hvor hun langsomt fik det bedre. Derefter kom hun videre til Kurhus (Dianalund), hvor det for alvor begyndte at gå fremad med træningen.
MS flytter ind på plejehjem, og et år senere henvender Marianne og hendes søn sig til Neuroform for at intensivere genoptræningen.
Da Marianne starter hos Neuroform, sidder hun i en Komfort kørestol (kørestol med høj ryg og meget støtte). Marianne kan med megen hjælp flyttes fra kørestolen til en briks, men hun har svært ved at deltage aktivt selv. Siddende på kanten af briksen skal Marianne støttes af en person, da hun kun ganske kortvarigt (ca. 5 sek.) kan holde balancen. Det meste af tiden hænger hovedet med hagen ved brystet. Armene er begge svage, og der er mange rystelser, når hun bevæger dem, hvorfor det er svært at koordinere en bevægelse, f.eks. at skubbe brillerne på plads. Marianne kan stå i ganske kort tid, når hun får massiv hjælp, og hun får da ondt i fødder og knæ. Hun forholder sig meget passiv i kørestolen, udtrættes hurtigt, og er næsten sovende, når hun forlader træningen.
Målsætning
At kunne gå!
1. I samarbejde med Marianne og hendes søn, justerer vi målet til at kunne rejse sig selv ved f.eks. sengegavl og stå sikkert
2. Kunne gå korte distancer med ganghjælpemiddel og personassistance.
Intervention
Marianne påbegynder træning hos Neuroform 2 timer 3 gange om ugen. Et år senere justeres antallet af timer til 2 x 2 timer om ugen.
Træningen består primært af:
- udspænding af muskler og nervevæv
- stabilitetstræning for overkroppen
- styrke selektive bevægelsesmønstre for arme og ben
- koordinationstræning for arme og ben
- styrketræning
- balancetræning
- vægtaflastet gangbåndstræning
Status efter ½ år
Marianne er nu blevet så stærk i benene og hun kan sætte fra med armene på kørestolens armlæn, så det er let for én hjælper at støtte hende i at komme op at stå fra kørestol og at flytte sig over til briks eller en anden stol. Styrken og styringen af overkroppen er bedret væsentligt, så Marianne uden støtte kan sidde på kanten af briksen i op til 20 min.
Hovedet holdes løftet således at Marianne nu kan holde sig orienteret, og hun har herved tydeligt øget sin interesse for omgivelserne og henvender sig nu til de øvrige tilstedeværende. Marianne kan ligeledes sidde selvstændigt på en spisestuestol uden armlæn.
Hun kan selv rejse sig ved en ribbe fra en brikshøjde på 54 cm. Hun er påbegyndt træning af sidelæns gang ved ribben, hvilket kræver støtte til styring af benene, men hun er i stand til selv at holde sig stående.
Styringen af armene er også så god at Marianne selv kan flytte hænderne opad på ribberne, dog skal venstre arm nogle dage støttes let.
Marianne træner vægtaflastet gangbåndstræning, og har øget sin udholdendhed. Hun har forbedret distancen fra 220 m på 15 min. til ca. 500 m på ca. 25 min. Hun skal have støtte til koordinering, men er tiltagende aktiv med styring af benene. Der er ikke længere smerter i knæ og fødder.
Sønnen og en god ven af Marianne har monteret 3 støttende seler på en høj gangramme, som hun skal afprøve på klinikken. Måske en mulighed for at kunne gå nogle korte distancer i hjemmet.
I forhold til udholdenhed har Marianne vundet meget. Hun er aktiv i alle dele af træningen og lægger masser af energi i øvelserne. Hun er blevet spontan i brug af kroppen, og nyder tydeligt den frihed der er ved at komme op at stå. Hun udnytter selen på LiteGait’en til sikkert at kunne hænge og gynge samt lave løbebevægelser med benene.
Der kan tillige spores fremgang i forhold til stemmen, der nu er tydeligere. Der er fortsat synkeproblemer, og derfor fejlsynkes mundvandet hyppigt, hvilket udløser hosteanfald. Marianne kommer sig hurtigt over hosteanfaldene og udtrættes ikke som tidligere.
Marianne og søns egne ord om valget af Neuroform
“Vi ville have noget mere intensiv træning og nogle behandlere med bedre kompetencer indenfor hjerneskadeområdet….I har bedre kompetencer på baggrund af jeres tidligere arbejde. Og I har en bedre forståelse for problemstillingerne…”
“Det at betale selv giver en bedre kontakt, og serviceniveauet er højere. Men det allervigtigste er kompetencerne. Og så er der mere fokus på Marianne og hendes behov!”
“Jeg har fået bedre muskler”, siger Marianne.
“Vi har indflydelse på forløbet…timetallet er skåret ned i forhold til i starten, da det blev for hårdt for Marianne at nå alt, hvad hun skulle resten af ugen.”
“Vi har valgt at forlænge forløbet, da der har været god fremgang.”
“Der er en god stemning på klinikken, der er stor selvsikkerhed og professionalisme på en god måde – det gir’ tryghed. Der er også et personligt engagement, det er ikke kun arbejde.”
“Jeg har fået noget ud af pårørendegruppen, og er blevet mødt med forståelse for min situation…det er en god service fra klinikkens side…” sir sønnen.