Esther blev ramt af en hjerneblødning

Esther fik en hjerneblødning den 17/5 for 5 år siden. 5 måneder senere mødte Esther op til træning hos Neuroform, og siden da har træning været et fast indhold i tilværelsen. Esther er en kvinde, der holder fast i alt det gode i livet. Weekender i sommerhuset med veninderne, besøg hos gode venner, frokost på en hyggelig café, god mad & vin. Alt sammen har det drevet Esther til at træne hyppigt for at bevare evnen til at fastholde et meget socialt liv. Og det er krævende. For Esther har udtalte lammelser i venstre side af kroppen – armen er helt lammet, og et meget svækket ben gør det vanskeligt at holde balancen og gå.

De første år havde Esther fokus på at blive godt gående igen. Hen over græsplænen og op ad trapperne. De seneste år har fokus været at vedligeholde det niveau Esther har opnået. Det kræver en indsats, og derfor har Esther holdt fast i sin træning hos Neuroform 2 timer 2 gange om ugen!

Nu er balancen, evnen til at gå og evnen til at sætte sig selv i gang, bedret i en grad, så Esther kan halvere sin træning hos os. Hun kører selv på el-scooter hen til sin vederlagsfri fysioterapeut, fulgt af en veninde så hun også kommer sikkert op ad trapperne dér. På plejehjemmet hvor Esther bor, går Esther nu dagligt fra sin bolig og hen til spisestuen. Esther har kastet sig ud i at rejse til både Tenerife og Madeira. Og hun holder fast i at tilbringe weekender i sit sommerhus i sommerhalvåret. Alt sammen aktiviteter, der lader sig gøre fordi Esther stædigt fastholder at træne flittigt, og derved er let at hjælpe for veninderne.

Esther fortæller at hun holder af sin træning hos Neuroform. ”Det betyder noget for humøret” fortæller Esther ”og så møder jeg andre i samme situation som mig selv … nogle jeg kan tale med”.

 

Her kan du læse mere om hvordan du kommer igang med dit genoptræningsforløb!