Vi skal forny vores syn på de ældre

J-m-cykel1Oftest er det ældre mennesker, der erhverver sig en hjerneskade på grund af en blodprop eller blødning i hjernen, og derfor er der mange ældre blandt de indlagte på sygehusenes neurologiske afdelinger, på de kommunale genoptræningscentre og på de private klinikker.

Det er mange gange ældre, der har levet et aktivt og udadvendt liv, lige til den dag hjerneskaden ramte. Men et handicap, som for eksempel en halvsidig lammelse, hindrer ikke den ældre i at ville leve et socialt aktivt liv, med mulighed for at foretage besøg hos familie og venner, gå til kulturelle arrangementer og træne for at holde sig i bedst mulige form. Det handler om livskvalitet, men også om en udbredt bevidsthed blandt ældre, om at fysisk aktivitet sikrer det bedst mulige helbred og holder livsstilssygdomme fra døren. Og netop livsstilssygdommene står i kø for at komme til, hvis den ældre hjerneskaderamte sætter sig ned og lever et liv i inaktivitet.

Pårørende og ramte har store forventninger til os som behandlere. Vi skal i samarbejde med den ældre sætte helt individuelle mål for træningen, så træningsmængden sættes så højt som den enkelte magterog så formålet med træningen kan give fælles motivation. Ældre i dag er kritiske overfor kroppens signaler, som smerte, svaghed og mangel på funktionsevne. Handicaps accepteres lige så lidt som ælde af kroppen. Derfor er der en stor parathed til at ændre på vaner, dyrke motion og styrketræning, og stille krav til egne præstationer. Med andre ord: masser af potentiale.