Paretisk ben

Har du et paretisk ben er det typisk vanskeligt at stå godt og gå sikkert. Parese kommer nemlig til udtryk som svækkelse og kraftløshed. Og paresen opstår fordi der er en skade, der forstyrrer nervernes mulighed for at sende de rette impulser til musklerne. En hjerneskade efter f.eks. en blodprop i hjernen er et eksempel på en skade der kan resultere i et paretisk ben og en arm.

Et paretisk ben er et ben der har funktion (modsat et paralytisk ben). Det er væsentligt, for selvom det er generende for dig der er ramt, så betydet det omvendt at der er ”noget at arbejde med”.

Måske kan du strække lidt på knæet, og flytte benet lidt frem til et skridt, mens du har svært ved at løfte foden. Det væsentlige er, at du faktisk er i stand til, at aktivere musklerne, eller nogle af dem. Det betyder at du kan træne dit ben. Og derfor er det vigtigt at komme i gang så hurtigt som muligt, så muskelaktiviteten udnyttes og forbedres.

Din fysioterapeut kan analysere sig frem til hvilke øvelser du skal starte med at lave. Kan du stå, så skal du op at stå. Er det svært at stå skal du have øvelser der er sikre at udføre, og så skal du formentlig ligge eller sidde og lave øvelser for det paretiske ben. Og for begge ben, så du bevarer styrken i det ben der ikke er ramt.

 

El-stimulation som en del af træningen

Når du kan aktivere musklerne i benet, som f.eks. at strække eller bøje knæet, så kan vi understøtte udvikling af styrke i musklerne med el-stimulation. Neuromuskulær elektrisk stimulation (forkortes NMES) kan både give mere aktivitet i musklerne og mere styrke i det paretiske bens muskler.

Hvis du har gavn af NMES i genoptræningen af dit paretiske ben, så kan vi evt. instruere dig i selv at bruge et NMES-apparat. O hvis du har lyst til at leje et apparat til din hjemmetræning, så er det en mulighed.

 

Du skal så vidt muligt op at stå

Det kan være svært at komme godt i gang med at gå. Derfor er det vigtigt først at sigte efter at komme op at stå. Dit paretiske ben kommer sig bedst når du får god vægt på benet, så der stilles krav til musklerne om at være aktive. Derfor er din træning vigtig for at du kommer dig bedst muligt. Og jo før du kommer i gang, jo større er muligheden for at få et godt resultat.

Der skal trænes meget, for der skal mange repetitioner til, at aktivere musklerne i et paretisk ben. Derfor vil du, når du træner hos Neuroform, altid blive udstyret med hjemmeøvelser. Bare nogle få udvalgte, som er lette at gå til.

 

Det er aldrig for sent

Selvom der er gået år siden du f.eks. fik en blodprop i hjernen, og derved et paretisk ben, så er det ikke for sent at gå i gang med træning. Oplever du f.eks. at det er svært at stå, eller er det blevet mere udfordrende at gå, så er det stadig muligt at træne dit paretiske ben. Træning giver dig mere styrke og bedrer din evne til at stå og gå.

 

Vi hjælper gerne

Måske oplever du, at din fysioterapeut ikke kan prioritere, at du får individuelle øvelser. Eller måske har din fysioterapeut ikke den fornødne erfaring til at hjælpe dig videre. Vi hører ofte, at det med de kommunale ressourcer, er vanskeligt både at have de rette kompetencer og terapeuter nok til, at give den individuelle træning, der skal til for at opnå udvikling.

Neuroform kan tilbyde dig privat genoptræning. Når du kontakter Neuroform hjælper vi dig med at komme godt i gang med at træne dit paretiske ben, og naturligvis også din arm når det er et ønske.

Du kan henvende dig til Neuroform både med det formål, at supplere din genoptræning i kommunen, eller din vederlagsfri træning. Ligesom det er også altid en mulighed, at lægge al din træning hos Neuroform.

Hvis du fortsat er under rehabilitering ved kommunen, eller går til vederlagsfri fysioterapi, så vil vi mægtig gerne samarbejde med din fysioterapeut.

 

Gratis forundersøgelse – tryk her!