Hvordan går det med Jakob?

DR P1 har besøgt Jakob igen!Et år efter den første udsendelse om Jakob Horndrup, har DR P1 igen besøgt Jakob og hans mor, for at se hvordan det er gået med Jakob i mellemtiden. Jakob blev i december 2007, 18 år gammel, påkørt af en bil med høj hastighed, og pådrog sig en alvorlig hjerneskade. De seneste 3 år har Jakob selv betalt for sin genoptræning. Hørte du det ikke kan du her læse hvordan det går…

November 2012 blev Jakob 23 år.

Jakob træner fortsat for at blive i stand til at gå. Men også fordi træning tilfredsstiller hans behov for at bruge kroppen. Noget Jakob altid har gjort, også før han blev skadet.

Det er et langt sejt træk Jakob er ude i, men han er meget insisterende på at få det bedre. Jakob synes selv det går fremad, men han stiller sig aldrig tilfreds med tingene som de er . Det skal blive bedre. Og det bliver det.

Stille og roligt udvikler Jakob større kontrol over kroppen, og han bliver tiltagende selvstændig.

Jakob-kopi2okt.-2012-002Jakob går rundt ved at støtte sig til en høj gangramme, og nu kan Jakob efterhånden selv styre den høje gangramme. Han har brug for at blive fulgt tæt, fordi der fortsat kan opstå situationer, hvor han kan miste balancen.

Jakob kan selv forflytte sig ind/ud ad kørestol. Der er en hjælper ved siden af, som har en hånd på stolen så den står stille. Der er nemlig ofte fart på Jakob, som nyder at ”kunne selv ” …

Det har været, og er stadig, en udfordring at holde hovedet løftet. Her er udholdenheden øget betragteligt, og Jakob er ”vokset i højden”, nu han har flere kræfter til at holde sig oprejst.

Men det er endnu ikke fuldt automatisk som hos os andre. Hovedet luder forover, når der ikke er noget eller nogen som Jakob skal kigge på.

Jakob har ataksi (uro når han bevæger arme eller ben). Der er f.eks. uro i armen når Jakob rækker ud og griber et glas, men han kan efterhånden fokusere så meget på opgaven, at kontrollen bliver god, og han kan faktisk drikke et halvfyldt glas vand uden at spilde.

For år tilbage havde Jakob en PEG-sonde anlagt i maven, og ernærede sig via denne. Dette er heldigvis historie, og Jakob spiser fint, men kan ind imellem fejlsynke når han drikker vand.

At sykefunktionen ikke er optimal betyder også at Jakob ikke hyppigt nok laver de spontane synk der skal til for at bringe mundvandet væk. Så kommer han til at savle. Men Jakob mærker når han savler, han kan ”forhindre” at det løber, og mærker ofte selv at han skal synke en ekstra gang. Og så øver han sig i at holde munden lukket, og derved holde på mundvandet.

For godt et år siden var Jakobs sprog stort set reduceret til ”mor”! I dag er Jakob begyndt at tale. Han taler i stavelser, og gerne sætninger på 5-10 ord. Det er vanskeligt for Jakob at artikulere, og det er svært at kontrollere mund, læber og tunge. Derfor er det svært at udtale ordene tydeligt. Men det bliver støt bedre, og der er dage hvor vi slet ikke har stavepladen fremme, men samtaler ved ord og ved at stave.