Diastase i skulderleddet

Skulderdiastase - diastase i skulderleddet

Diastase i skulderleddet – skulderdiastase – er en følge af lammelser i armen. Har du haft en blodprop i hjernen, en hjerneblødning, traumatisk hjerneskade eller en anden erhvervet hjerneskade, så har du måske en lammet arm.

Hvorfor hænger min skulder?

Din skulder er det led i din krop, der har den største grad af bevægelighed. Du kan række i næste alle retninger med din hånd, fordi dit skulderled er konstrueret som et kugleled. Overarms-knoglens rundede hoved holdes på plads i skulderleddet ved et fint muskelsamarbejde, samt ved hjælp af ledbånd og en ledkapselens. Ydermere er skulderleddets stilling og funktion afhængigt af, at skulderbladets stilling er korrekt og stabil. Skulderbadets stilling sikres normalt af overkroppens/brystkassens muskler.

Derfor kan meget gå galt når musklerne, f.eks. i den ene side af kroppen, lammes. Og derfor kan der opstå en diastase i skulderen, når det er de muskler der skal styre skulderbladet og holde overarms-knoglens rundede hoved på plads. Resultatet er at overarmens rundede hoved glider nedad (og nogle gange også fremad eller bagud), fordi skulderbladet ikke længere sidder rigtig placeret og det bevæger sig ikke rigtigt, OG fordi muskelophænget ikke længere er effektivt.

Når du har en skulderdiastase er den ellers rundede skulderbue mere flad og knoglet at se på. Huden strækker sig på ydersiden af skulderen og efterlader et udseende af slaphed omkring skulderen. Der opstår afstand mellem skulderens “tag” og overarmens ledhoved – og det er denne afstand der kaldes diastase.

Det betyder at du har mistet styrke og styring af armen i skulderleddet. Nogle gange med smerter til følge, og ofte er der tyngdefornemmelse i arm og skulder.

Hvordan behandler vi?

Din skulderdiastase er i sig selv ikke et problem. Men den er et tegn på en sårbar skulder, der skal håndteres med omtanke. Er der smerter fra skulderen og evt. ud i arm og hånd, har håndtering af smerterne første prioritet.

Her vil vi typisk vælge tiltag som behandling af bindevæv, mobilisering af både skulderblad og skulderled, samt vejledning i hvordan armen bedst støttes i løbet af dagen og lejres om natten. Ofte kan man med fordel supplere med elstimulation (TENS) og tape. ER der blot den mindste aktivitet i skulderens muskler skal disse aktiveres.

Skulderdiastase - diastase i skulderleddetForsvinder diastasen?

Jo mere aktiv skulder, arm og hånd kan blive des mindre bliver diastasen.Vores erfaring fra klinikken er, at diastasen svinder når hånden kommer i brug. Brug af hånden stiller krav til hele armen, og i sidste ende skulderen der er styrende for, at hånden kan nå sit mål.Ind imellem ser vi dog at diatesen mindskes trods begrænset håndfunktion, hvis skulder – og albuefunktionen  kan trænes og bedres.  Billedet her til venstre er et eksempel på hvordan en udtalt diastase (venstre skulder) kan svinde efter målrettet træning over lang tid, til trods for at hånden udelukkende har gribefunktion.

 

Forundersøgelse – tryk her!