At fastholde både arbejdet og formen

Søren-017-Kopi3Søren er 56 år og ingeniør. Han lever med følger efter en apopleksi : ”Det vil ikke være acceptabelt for mig at være i topform  og så ikke have tid til jobbet. Omvendt er kombinatioen af fuldtidsarbejde og ingen fysisk træning heller ikke en brugbar kombination”.

Da Søren vendte tilbage til arbejdsmarkedet betød det et fald i funktionsniveauet. Han oplevede pludselig at evnen til at gå langt og ”pænt” begyndte at svigte. Frem til at Søren vendte tilbage til sit arbejde, havde han gennem et halvt år, fokuseret det meste af sin energi på, at genvinde kontrollen over kroppen efter en hjerneblødning. Nu skulle der fokuseres på at reetablere de intellektuelle præstationer, den fysiske aktivitet i hverdagen dalede, og det samme gjorde træningsmængden

Er der opstået fysiske skader i let til moderat omfang i forbindelse med en hjerneskade, er der for nogle mulighed for at genoptage arbejdet. Men kroppens udholdenhed, smidighed og balance er sat på prøve når man lever med følger efter en hjerneskade, og derfor kræver det en ekstra indsats at opretholde en rimelig form.

Udfordringen er at finde balancen i arbejdslivet, så der både findes plads til at fastholde positionen på arbejdspladsen, og samtidig vedligeholde kroppen i forhold til de særlige forhold der er opstået med skaden.

Hvordan undgås funktionstab når der også skal være plads til at arbejde?

Fuldstændigt afhængigt af hvordan man fungerer som menneske, ser vi at vore klienter vælger én af disse ”2 modeller”:

Nogle arbejder på nedsat tid evt. i Fleksjob, hvilket kan frigive tid til at træne målrettet. Det giver mulighed for at forebygge større funktionsfald, og giver samtidig mulighed for at opbygge en form for reservekapacitet, der er særligt væsentlig når kroppen er skrøbelig.

Andre vælger at arbejde på fuld tid, og investere tid til ”brush up” ca. en gang om året. Et moderat fysisk aktivitetsniveau i dagligdagen er dog en forudsætning for at undgå et betydeligt funktionstab.

Det er med andre ord en hårfin balance at forene arbejde med genoptræning efter hjerneblødning el. lign skade, og frem for alt er det væsentligt at finde frem til den model der giver den enkelte størst mulig livskvalitet.

Tegn  funktionstab?

Når der resterer lammelser i den ene side af kroppen, er symptomerne ofte:

Foden hænger fast i gulvet, og du kan dårligt sætte tempoet op. Det kan skyldes at der er problemer med at kontrollere spasticiteten (eller den øgede tonus), at gangmønstret har ændret sig, eller styrken i benet er aftaget. Måske er bevægeligheden i ankelleddet tilmed blevet reduceret.

Knæet bliver ustabilt, og vanskeligere at kontrollere end tidligere. Dette er tegn på at muskelkoordinationen og styrken omkring knæet er svækket, eller det kan være sekundært til generelle problemer med styringen af overkrop, hofte eller fod.

Der skal holdes flere pauser når du skal gå langt. Konditionen er sikkert dykket, men der kan også være tale om at styrken i de store muskelgrupper er svækket, og gangmønsteret er forringet. Det betyder at du bruger forholdsvis meget energi på at gå.

Det er vanskeligt at rejse sig fra stolen, eller gå op ad trappen. Styrken i benene er svækket, og det betyder at du bevæger dig uøkonomisk hvilket kræver ekstra energi.

Balancen er forringet. Det berører i høj grad din bevægefrihed, fordi det medfører angst for at falde. Der kan være flere årsager til nedsat balance, men ofte er det relateret til nedsat styrke i benene, nedsat bevægelighed i særligt ankelleddet, og understimulering af, eller uorden i de systemer der skal forsyne hjernen med relevant information.