Ann er ramt af stroke – her er hendes oplevelse med Re-mind behandling
Ann Falk Jørgensen – ramt af stroke for 6 år siden
Da jeg spurgte Ann om hun ville fortælle lidt om hvad Re-Mind behandlingen har betydet for hende, siger Ann med det samme ”ja”.
”Jeg er så lykkelig for den behandling – den har hjulpet mig så meget. Her i juni og juli 2024 har jeg fået 2 Re-mind behandlinger.
Behandlingerne har givet mig lidt bedre balance, lidt bedre og mere sikker følelse i kroppen, lidt bedre styring og kontrol af hele venstre side, og lidt mindre spasticitet.
Men det allerbedst er at jeg har fået ro i hjerne og krop!
Jeg sover godt om natten, jeg har mere energi, og jeg klarer mange flere indtryk uden at blive hjernetræt. Det har betydet, at jeg har kunnet genoptage sociale aktiviteter og ligefrem glæde mig til dem igen.
Det er en kæmpe lettelse for mig, men i høj grad også for min familie.
Det jeg ønskede mig ved behandlingen, var at komme til at gå normalt og sikkert – det lykkedes ikke.
Men jeg håber, at kunne træne mig til det, når nu min balance er blevet bedre, ligesom min følesans og kontrol/styring er blevet bedre.
Lige nu overvejer jeg en 3. behandling. Min livskvalitet er blevet så meget bedre efter de 2 første stik.”