Vi tror på at vi kan skabe forandring!

Derfor gør vi alt for at skabe rammer som får mennesker ramt af hjerneskade, eller anden neurologisk lidelse, til at udvikle sig. Der skal være både træningsglæde og arbejdsglæde. Der skal være ekspertise, og stor faglighed, men også plads til både dans, musik og gode grin. For os er det vigtigt at vi holder os opdateret på alt hvad der rør sig indenfor behandling og udvikling. Men vi vægter også erfaring og relationer højt.

 

“I får folk til at danse hvor de er” 

(sagt af Find Lynggard der kommer hos os i sin egenskab af handicaphjælper )

Og det er netop hvad vi gerne vil: lade den enkeltes ressourcer komme i spil og bygge på alt det gode der er. I enhver krop og i ethvert sind, uanset at hjerneskade eller anden sygdom udfordrer både os og den ramte.

 

Fysioterapeuterne Neuroform 2017

Neuroform skal være en helt særlig arbejdsplads!

Vi er stolte af vores arbejdsplads, og vi holder af at arbejde sammen. Vi støtter hinanden fagligt, men får også masser af gode diskussioner, og prioriterer at have et fagligt forum til udvikling. Som gruppe løser vi de svære opgaver i fællesskab, fordi succes kræver at vi samler vores viden. Blandt andet derfor deler vi ansvaret for, at alle er klædt på til at løse de opgaver, der skal løses.

Du kan følge hverdagen på Neuroform…

Her på vores Facebookside kan du løbende opdatere dig på hvad der sker på klinikken. Gode historier om de gode mennesker der kommer hos os, nyt om forskning, nyt om faglig udvikling og meget andet.