BalanceWear®

Lærke Holte Narp og Marie Louise Irskov er certificerede i BalanceWear®.
Det betyder at vi hos Neuroform kan tage imod de mennesker der har et ønske om at afprøve BalanceWear® vesten.
Vesten er godkendt som kropsbåren hjælpemiddel – og retter sig mod mennesker der har problemer med balancen eller har Ataksi.
Altså er den typiske bruger af BalanceWear® ramt af:Vest forside

  • Apopleksi
  • Traumatisk hjerneskade
  • Multipel Sclerose
  • Ataxi
  • Parkinsons
  • Neuropati
  • Eller er ældre og har balanceproblemer

BalanceWear® er en kropsbåren vest, som er udarbejdet af Cindy Gibson Horn, neurologisk fysioterapeut fra USA.
Cindy Gibson-Horn har igennem de sidste 15 år udarbejdet dette hjælpemiddel, i sit daglige arbejde med neurologiske patienter i USA, Californien.

Vesten giver ved et diskret vægtsystem, sensorisk information til nervesystemet, og derigennem påvirkes balanceevnen.
Fleksible vægte placeres på vesten, med et velcro system.
Vesten er nem at bærer og der findes to modeller – en med lændebælte – og en uden

BalanceWear® er registreret i Hjælpemiddeldatabasen under “Sansestimulerende Beklædning” og har fået tildelt HMI-Nr.: 105401.
På dette link kan du se nærmere på BalanceWear® http://www.motiontherapeutics.com/video-page-2/

 

Du kan læse mere  om hverdags historier med BalanceWear
ved at følge os på vores Facebookside

 

Balancetræning

Dyn balance 2Når evnen til at holde balancen bliver forringet, påvirker det mulighederne for at færdes frit, og er balancen forringet giver det risiko for fald.

Vi skal have god statisk balance, for at kunne stå godt på benene og f.eks. vaske hænder eller lave mad. Vi skal også have god dynamisk balance, for at kunne færdes ude mellem mennesker og på ujævnt terræn, med alt hvad det indebærer af retnings-skift, at træde op på eller ned fra kantsten, gå i græs og på grus. Og så skal vi have gode balancereaktioner når vi er ved at miste balancen hvis der pludselig er én der puffer til os.

Balancetræning er altid en del af træningen hos Neuroform. Hvis vi skaber sikre rammer kan mange udfordres lige til grænsen af hvad de magter, og det er her der er potentiale for udvikling. Derfor fylder trampolin, stepbænke, bløde og hårde underlag, diverse forhindringer og smalle passager gulvet under træningen. Med mellemrum går vi ud og sikrer at træningen er mulig at overføre til virkeligheden udenfor. Vi benytter bl.a. rulletrappen  på stationen, og ramperne i City2 og afprøver cyklen hvis det er et rimeligt ønske.

Balancen skal derfor testes når vi skal planlægge genoptræning efter blodprop, hjerneblødning, hovedtraume el.lign., da god balance er afgørende for, at man trygt kan bevæge sig i eller ud af sin bolig.Vi benytter standardiserede balancetests før og ved afslutning af forløbet. Heri blandt: DGI, ”Bergs balanceskala”, TUG, ”10 meters gangtest”,”6 minutters gangtest” og Nudge.