Opposition 1. elektrode

Arm og hånd

I gang så hurtigt som muligt! Vi vil rigtig gerne hjælpe dig der har mistet funktion i hånd og arm efter f.eks. en apopleksi. Og der er meget at vinde hvis du kommer hurtigt igang.

Ved en hjerneskade, der giver lammelser i arm og hånd, reduceres det område i hjernen der repræsenterer hånden ganske hurtigt. Konsekvensen er at hånden langsomt glemmes, og derfor ikke aktiveres og inddrages automatisk. Det er altså ikke uvilje når du ikke bruger din hånd, men konsekvensen af hjerneskaden. Derfor er og bliver vores fælles opgave, at styrke håndens repræsentation i hjernen så du igen “kommer i tanker om” at inddrage hånden i hverdagen.

Analysen af armens og håndens bevægelser, er første vigtige skridt på vejen til bedre armfunktion. Kan armen løftes frem foran kroppen, kan tommelfingeren føres ud fra de øvrige fingre, kan håndleddet bøjes bagud og kan du gribe om koppen foran dig?
At gribe om en kop er en af de helt store udfordringer. Der er store krav til at grebet er korrekt, så hånden åbnes tilpas meget, og at skulder og albue gør sit arbejde rigtigt undervejs i processen.

Målet når vi typisk ved at sætte ind med målrettet træning bestående af:

  • høj repetition af specifikke bevægelser
  • hjemmetræning
  • el-terapi
  • træning af specifikke aktiviteter som at spise med bestik, drikke af glas, snøre sko osv.
  • opretholde smidighed i bindevæv, led og muskler
  • styrketræning af relevante muskelgrupper

Kontakt os gerne så vi kan vejlede dig, og evt. aftale tid til en forundersøgelse

 

Rutiner i hverdagen

Ud over masser af repetitiv træning skal der skabes rutiner i hverdagen. Hånden skal aktiveres i de daglige rutiner, hvor det giver mening, at benytte den svage hånd.

Det handler blandt andet om, at finde frem til to-hånds-aktiviteter, hvor der er en indlysende funktion til den svage hånd. Det kan være at styre indkøbsvognen og græsslåmaskinen med begge hænder, at vaske op eller bære vasketøjskurven med begge hænder. Men det handler også om at finde specifikke opgaver, som det at tænde og slukke lyset, åbne vandhanen, bære bestikket ind til bordet, og tørre køkkenbordet af med den svage hånd, så der i hverdagen ligger tilbagevendende opgaver og venter.
Udviklingen af nye færdigheder er essentielt. Der skal tænkes progression, vedligehold og progression … og vi skal finde nye udfordringer i fællesskab.
Skal armen holdes ved lige i forhold til styrke, kan det være en tur i Fitness-center med en partner, som assisterer for at sikre to-håndethed under træningen.

Det er lettere at lade være…

For nogle er det lettere helt at undlade at bruge hånden og armen! Det afhænger i høj grad af de ressourcer den enkelte har. Både hvad gælder det mentale overskud og den kognitive formåen.
Det kræver en lang periode med ”aktiv tænkning”, idet den automatiserede brug af hånden oftest er tabt. Derfor er det hårdt arbejde at få håndens repræsentation tilbage på hjernens landkort. Og mange forbliver derfor en-håndede.

En inaktiv arm og hånd kan blive smertefuld

Men inaktivitet i hånden og armen kan påvirke resten af kroppen negativt. Med inaktivitet følger ofte nedsat smidighed og cirkulation i led og væv, hvilket kan give den enkelte en oplevelse af en stiv hånd, en kold hånd, måske en hævet eller smertefuld hånd.
Der opstår ofte en følelse af at hånden ikke rigtigt hører til kroppen. Er der nedsat eller forstærket følsomhed for berøring og tryk, kan det forstærke følelsen af at armen er fremmedgjort.  Med til billedet hører ofte en smertefuld skulder, “en tung arm” eller følelsen af en stram manchet om overarmen.

Læs også: “Hvor er min hånd?”

Skulderen er det led i kroppen der har den største grad af bevægelighed. Derfor er det konstrueret så ”overarmens hoved” holdes på plads i skulderleddet primært ved et fint muskelsamarbejde, samt ved hjælp af ledbånd og ledkapselens konstruktion. Ydermere er leddets stilling og funktion afhængigt af at skulderbladets stilling er korrekt og stabil, hvilket normalt sikres af overkroppens/brystkassens muskler.

Derfor kan meget gå galt når musklerne lammes. Resultatet er at overarmens ledhoved glider nedad (og nogle gange også fremad eller bagud) både fordi skulderbladet ikke længere sidder rigtig placeret og det bevæger sig ikke rigtigt, OG fordi muskelophænget ikke længere er effektivt.
Resultatet er at den ellers rundede skulderbue bliver flad og knoglet at se på. Huden strækker sig på ydersiden af skulderen og efterlader et udseende af slaphed omkring skulderen. Der opstår afstand mellem skulderens “tag” og overarmens ledhoved – og det er denne afstand der kaldes diastase.

Funktionelt er der tab af styrke og styring, nogle gange med smerter til følge, og ofte er der tyngdefornemmelse i arm og skulder.

Diastase -hvordan behandler vi?

Skulderdiastase1Diastasen er i sig selv ikke et problem. Men den er et tegn på en sårbar skulder, der skal håndteres med omtanke. Er der smerter fra skulderen og evt. ud i arm og hånd, har håndtering af smerterne første prioritet.

Her vil vi typisk vælge tiltag som behandling af bindevæv, mobilisering af både skulderblad og skulderled, samt vejledning i hvordan armen bedst støttes i løbet af dagen og lejres om natten. Ofte kan man med fordel supplere med elstimulation (TENS) og tape. ER der blot den mindste aktivitet i skulderens muskler skal disse aktiveres.

Forsvinder diastasen?

Jo mere aktiv skulder, arm og hånd kan blive des mindre bliver diastasen.Vores erfaring fra klinikken er, at diastasen svinder når hånden kommer i brug. Brug af hånden stiller krav til hele armen, og i sidste ende skulderen der er styrende for, at hånden kan nå sit mål.Ind imellem ser vi dog at diastasen mindskes trods begrænset håndfunktion, hvis skulder – og albuefunktionen  kan trænes og bedres.  Billedet her til venstre er et eksempel på hvordan en udtalt diastase (venstre skulder) kan svinde efter målrettet træning over lang tid, til trods for at hånden udelukkende har gribefunktion.