Neurodynamik er undersøgelse og behandling af nervesystemets evne til at tilpasse sig kroppens bevægelser og stillinger.

Bevægelse af nervevævet er vigtigt. Det er afgørende både at bevæge det centrale nervevæv, hvilket vil sige nervevævet i rygmarven, og det perifere nervevæv, hvilket er nervevæv i arme, ben og ansigt.

Efter en skade i hjernen bliver nervevævet mindre eftergiveligt, hvilket hindrer naturlige bevægelser. For at kunne bevæge sig, og for eksempel føre benet fremad når man går, kræves det, at benets nerver kan forlænge sig.
Er nervevævet for kort, resulterer det i uønskede bevægelser og eventuelt også i smerter, der ændrer den ønskede bevægelse. Eftergivelighed i nervevævet mindskes også ved inaktivitet.

Ved neurodynamisk behandling bevares nervens eftergivelighed med det mål at bedre nervens evne til at aktivere musklerne.

Den neurodynamiske behandling deles op i en indirekte og en direkte del.

Indirekte mobilisering

• Nøje udvalgte øvelser
• Hvilestillinger, hvor klienten lærer at sidde, ligge og stå hensigtsmæssigt
• Hjemmeprogram

Direkte mobilisering

• Terapeuten bevæger og forlænger nervevævet, dels ved rytmisk at bevæge f.eks. arm eller ben, dels med massagelignende greb. Bevægelsen er rytmisk og forsigtig, da det er vigtigt ikke at udspænde nerven helt.

Neurodynamisk behandling bedrer blodcirkulationen, bedrer styringen af musklerne og dæmper spasticitet.

Da nervesystemet er sårbart efter en større hjerneskade skal neurodynamiske øvelser fortsættes livet igennem, oftest som hjemmeprogram eller hensigtsmæssige hvilestillinger.