Skulderdiastase1Skulderen er det led i kroppen der har den største grad af bevægelighed. Derfor er det konstrueret så ”overarmens hoved” holdes på plads i skulderleddet primært ved et fint muskelsamarbejde, samt ved hjælp af ledbånd og ledkapselens konstruktion. Ydermere er leddets stilling og funktion afhængigt af at skulderbladets stilling er korrekt og stabil, hvilket normalt sikres af overkroppens/brystkassens muskler.

Derfor kan meget gå galt når musklerne lammes. Resultatet er at overarmens ledhoved glider nedad (og nogle gange også fremad eller bagud) både fordi skulderbladet ikke længere sidder rigtig placeret og det bevæger sig ikke rigtigt, OG fordi muskelophænget ikke længere er effektivt.

Resultatet er at den ellers rundede skulderbue bliver flad og knoglet at se på. Huden strækker sig på ydersiden af skulderen og efterlader et udseende af slaphed omkring skulderen. Der opstår afstand mellem skulderens “tag” og overarmens ledhoved – og det er denne afstand der kaldes diastase.

Funktionelt er der tab af styrke og styring, nogle gange med smerter til følge, og ofte er der tyngdefornemmelse i arm og skulder.

Hvordan behandler vi?

Diastasen er i sig selv ikke et problem. Men den er et tegn på en sårbar skulder, der skal håndteres med omtanke. Er der smerter fra skulderen og evt. ud i arm og hånd, har håndtering af smerterne første prioritet.

Her vil vi typisk vælge tiltag som behandling af bindevæv, mobilisering af både skulderblad og skulderled, samt vejledning i hvordan armen bedst støttes i løbet af dagen og lejres om natten. Ofte kan man med fordel supplere med elstimulation (TENS) og tape. ER der blot den mindste aktivitet i skulderens muskler skal disse aktiveres.

Forsvinder diastasen?

Jo mere aktiv skulder, arm og hånd kan blive des mindre bliver diastasen.Vores erfaring fra klinikken er, at diastasen svinder når hånden kommer i brug. Brug af hånden stiller krav til hele armen, og i sidste ende skulderen der er styrende for, at hånden kan nå sit mål.Ind imellem ser vi dog at diatesen mindskes trods begrænset håndfunktion, hvis skulder – og albuefunktionen  kan trænes og bedres.  Billedet her til venstre er et eksempel på hvordan en udtalt diastase (venstre skulder) kan svinde efter målrettet træning over lang tid, til trods for at hånden udelukkende har gribefunktion.