Lisbeth er 50 år da hun bliver ramt af en hjerneblødning.

Hun bliver kørestolsbruger og kommer på plejehjem, men efter 1½ års målrettet indsats kan hun gå selv og flytter hjem til DSC_0078familien igen.

Lisbeth får en hjerneblødning i oktober 2012 – den rammer hende hårdt. Blødningen sidder i højre hjernehalvdel, hvilket resulterer i lammelser i venstre kropshalvdel. Hun bliver kørestolsbruger, venstre sides arm er uden funktion, benet kan hun dårligt støtte på, og forflytninger foregår i stålift. Lisbeth er det første 1½ år præget af udtalt træthed, og hun har svært ved at finde lyst til at træne.
Efter et langt rehabiliteringsforløb, flytter Lisbeth på plejehjem, og på plejehjemmet får hun hjælp til det meste. I dagligdagen støtter hun sig til en kalendertavle da hukommelsen er betydeligt nedsat.
Hun er gift og mor til 2 børn på henholdsvis 14 og 18 år, hun er akademiker, og sad frem til oktober 2012 i en god stilling.
Boende på plejehjemmet får Lisbeth vederlagsfri fysioterapi lokalt, træning af kommunal fysioterapeut, og påbegynder i tillæg træning hos Neuroform i december 2013 – 14 mdr. efter skaden.

Lisbeths store ønske er igen at komme til at gå.
Det er helt forståeligt, men en stor udfordring at starte med. Vi stiller sammen nogle mindre krævende mål op:

  • Lisbeth skal kunne stå og holde balancen ved toilettet. Mål: at hun selv kan stå og hjælpe med at trække bukserne op.
  • Det ville lette familiens hverdag hvis Lisbeth kan forflyttes ind på forsædet af en personbil. Mål: At Lisbeth og hendes mand selv kan klare forflytning til bil.

Efter det første forløb (6 ugers træning) er den stående balance bedre, Lisbeth kan hjælpe til med at trække bukser af/på ved toiletbesøg, men hun kan ikke stå selv.
Hun står mere sikkert ved forflytning, og ægteparret kan akkurat klare forflytning til bil men det er hårdt arbejde for manden. Pausen i løbet af træningen er reduceret fra 10 til 5 min.
Lisbeth er fortsat meget afhængig af hjælp, bor på plejehjem og benytter stålift.
Lisbeth fortsætter med kommunal og vederlagsfri træning, og vender tilbage til Neuroform efter nogle måneder. Hun er nu mindre træt, og mere vant til at træne.

Et ½ år senere kan Lisbeth forflytte sig uden fysisk hjælp
Hun forflytter sig uden fysisk hjælp men med vejledning og overvågning (og overtalelse!). Lisbeth begynder nu at gå i høj gangramme, men skal have en del hjælp til at føre venstre ben frem og støtte på det.

1 år senere kan Lisbeth gå nogle få meter med personstøtte og stok
Lisbeth kan nu gå 4-5 meter med en 4-punkts-stok i hånden og personstøtte.
Hun kan forflytte sig selv uden vejledning men med overvågning.

3 år efter hjerneblødningen flytter Lisbeth hjem til familien igen
På det tidspunkt har hun trænet 1½ år hos Neuroform, og i tillæg fået kommunal træning samt vederlagsfri fysioterapi. Der har været en fin dialog mellem behandlerne, og alle er blevet  fastholdt på at arbejde mod samme mål: At Lisbeth selv skal kunne gå på toilettet, og kunne gå korte distancer selv.
Lisbeth flyttede ud af plejehjemmet i sommeren 2015. Hun bor nu hjemme sammen med mand og 2 store børn. Lisbeth har gennem det seneste halve år reduceret antallet af besøg fra hjemmeplejen fra 5 til 2 gange dagligt.

 “Jeg fik livet tilbage”

siger Lisbeth

Gennem det seneste år har Lisbeth udfordret sig selv betydeligt, og har således udviklet sig meget kognitivt. Hun har stille og roligt engageret sig i at organisere hverdagen, styre sin økonomi, læse bøger og nyheder, og socialisere med gamle venner.

Lisbeth kan gå 100 meter uden at holde pause, men skal have følge på turen, og så kræver det lidt overtalelse!
Lisbeth klarer selv sine toiletbesøg, forudsat der er gelænder ved toilettet. Hun arbejder målrettet på at klare sig uden, for at kunne klare sig på alle typer af toiletter.
Der er meget beskeden funktion i venstre arm, men venstre ben er nu stærkt nok at hun kan stå på det og strække knæet når højre ben føres frem.