Henning er 55 år, og har haft en hjernetumor. Han er ramt af nedsat balance,  svimmelhed og lavt energiniveau

Henning var blevet opereret for en hjernetumor 3 gange i løbet af 3 år, og blev herefter erklæret rask.

Da Henning første gang kom til Neuroform, gik han meget langsomt, og havde en albuestok i hånden. Han vaklede ofte når han f.eks. skulle skifte retning, og måtte stå helt stille hvis vi skulle tale sammen undervejs. Henning var egentlig et positivt møde, men det var svært for ham at bevare optimismen, efter 3 års sygdom. Hans hverdag var efterhånden så præget af, at han ikke magtede at være på benene mere end få minutter ad gangen. Gennem lang tid var det bare gået ned ad bakke.

Da jeg mødte Henning første gang var han så medtaget, at det var indlysende, at han havde behov for både mental støtte og hjælp fra nogen, der troede på at den negative spiral kunne vendes. Vi blev enige om at starte forsigtigt, og efter Hennings ønske skulle han kun træne en ½ time ad gangen. Vores første mål var at bedre udholdenheden, så han efterhånden kunne komme op på, at kunne træne 1 hel time ad gangen.

Hvordan træner Henning ?

I forsøg på at opretholde balancen, begrænsede Henning hovedets og øjnenes bevægelser. Han fokuserede lige frem på gulvet, og bla. evnen til at bevæge sig fleksibelt, var stærkt begrænset. Det trygge var at sidde ned … Derfor startede træningsforløbet primært med at udfordre Hennings tolerance for bevægelse, i håb om at svimmelheden ville aftage.

Det var øvelser med fokus på struktureret bevægelse med øjnene og med hovedet, samt lette balanceøvelser. Henning fik få øvelser han skulle udføre hjemme. Det stramme operationsar i nakken blev behandlet manuelt og tapet med Kinesiotape.
Efterhånden aftog svimmelheden da også ganske langsomt. Træningstiden blev derfor sat op fra en 1/2 til  3/4 time.

Da tolerancen for “at være igang” var bedret vovede vi at teste Henning med BalanceWear®. Det tog tid, da testene udtrættede Henning. Men BalanceWear® -vesten viste sig  MEGET værdifuld i forhold til at bedre Hennings balance. Henning formåede – med BalanceWear® vesten på – at bevæge sig rundt uden stok i hjemmet, han satte sit tempo op (inde – såvel som udendørs) og hele kroppen blev synligt mere afslappet.
Træningstiden kunne nu sættes op til 1 time.

Henning oplever at træning og vesten tilsammen har rykket ved hans muligheder for, at færdes i og uden for hjemmet. I starten klarede Henning at gå 3 trin på trappen, hvorefter han fik kvalme og blev svimmel – nu er han i stand til at tage trappen til 1. sal flere gange i træk. Han har fået en betydelig større bevægeradius, og kan derfor forlade sin bolig bla. for at gå morgentur, eller for at handle.

I træningen fokuseres der nu på “dual tasks træning”. Et eksempel herpå er, at Henning både skal gå og kaste bold med terapeuten (dvs. have øjnene på en bold) – altså koncentrere sig om flere ting på én gang. Der er fortsat løbende fokus på, at fremme evnen til at bevæge øjne og hoved uden at det giver anledning til svimmelhed eller nedsat balance. Og så er der blevet plads til udholdenhedstræning ( f.eks. på NuStep’en på billedet), så kroppen igen får lidt overskud.

Henning bærer vesten i dagligdagen, og har stor glæde af den. Men han skal fortsat tænke over, at forvalte sin energi passende, og er bla. nødt til at hvile hver eftermiddag. Han fortsætter sin træning og oplever fortsat at balancen bliver bedre.

Nedenfor kan du se Henning i forbindelse med BalanceWear testene: